Mødedato: 22.10.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
Kulturdage - oplæg fra Valby Lokaludvalg
Vanløse Lokaludvalg orienteres om model for Valby Kulturdage 2015, og drøfter udfordringer og muligheder ved at lave en tilsvarende organisering af et større kulturarrangement i Vanløse i 2015.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller
- at Vanløse Lokaludvalg tager oplæg om Valby Kulturdage, v. næstformand for Valby Lokaludvalg Villy Sørensen og udvalgssekretær Dorthe Eren Sørensen, til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg drøfter muligheder og udfordringer ved at lave et større kulturarrangement i Vanløse i 2016 ud fra samme model.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg har i 2015 forsøgt med en ny organisering af arbejdet omkring Valby Kulturdage, hvor lokaludvalget i højere grad har arbejdet for at lave en ramme for Kulturdagene, og inviteret andre aktører i bydelen til at byde ind med konkrete aktiviteter, frem for, som tidligere, at stå for hele planlægningen og afviklingen af Kulturdagene.
På baggrund af erfaringer fra årets Kulturdage i Valby har lokaludvalgsformand Bent Christensen inviteret to repræsentanter fra Valby Lokaludvalg - næstformand Villy Sørensen og udvalgssekretær Dorthe Eren Sørensen - til at holde et oplæg for Vanløse Lokaludvalg om årets Kulturdage i Valby.
Læs mere om årets Kulturdage i Valby her: http://www.valbylokaludvalg.kk.dk/nye-rammer-for-valby-kulturdage-2015/
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning, drøfter oplægget og muligheden for at lave et tilsvarende arrangement i Vanløse i 2016.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg. I det omfang lokaludvalget beslutter at arbejde med at afholde et lignende arrangement i Vanløse i 2016 vil et sådant forslag blive fremlagt for lokaludvalget på et senere tidspunkt.
Videre proces
Besluttes på mødet.
/ Bent Christensen.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg tog oplæg om Valby Kulturdage, v. næstformand for Valby Lokaludvalg Villy Sørensen og udvalgssekretær Dorthe Eren Sørensen, til efterretning.
2. Vanløse Lokaludvalg drøftede muligheder og udfordringer ved at lave et større kulturarrangement i Vanløse i 2016 ud fra samme model.