Mødedato: 22.08.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om høringssvar vedr. Handleplan for Fremtidens Svømmetilbud

Se alle bilag

Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til udkast til Handleplan for Fremtidens Svømmetilbud. Handleplanen udfolder Kultur-og Fritidspolitikkens målsætninger om at arbejde videre med at øge svømmehalskapaciteten og at udarbejde en blå plan, der binder svømmetræning for alle københavnere sammen med øget brug af Københavns Havn.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet vedr. Handleplan for Fremtidens Svømmetilbud, og beslutter om man har bemærkninger til afgivelse af høringssvar. 

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har modtaget høring vedr. Handleplanen for Fremtidens Svømmetilbud. Kultur- og Fritidsforvaltningen skal senest have lokaludvalgets bemærkninger den 30. august 2024. 

Handleplanen for Fremtidens Svømmetilbud (se bilag på internetdagsorden) udfolder Kultur- og Fritidspolitikkens målsætninger om at ”arbejde videre med at øge svømmehalskapaciteten” og at ”udarbejde en blå plan, der binder svømmetræning for alle københavnere sammen med øget brug af Københavns Havn”.

Handleplanen for Fremtidens Svømmetilbud har tre målsætninger:

  • Fremtidens svømmetilbud skal fremme kapacitetsudnyttelsen af svømmehaller og udendørs bademuligheder
  • Fremtidens svømmetilbud er målrettede, så de imødekommer nye og eksisterende brugeres behov
  • Fremtidens svømmetilbud sikrer det brede svømmetilbud med fokus på at oparbejde og fastholde svømmekundskaber og skabe sikre svømmere

Handleplanen præsenterer forslag til initiativer for, hvordan man kan gøre mere i de eksisterende svømmefaciliteter, og hvad man kan gøre bedre med de eksisterende svømmefaciliteter.

Initiativerne er udarbejdet på baggrund af en bred inddragelsesproces, hvor lokaludvalgene blandt andet har deltaget i dialogmøder i foråret 2024. 

Løsning

Lokaludvalgets temagruppe "Idræt, bevægelse og sundhed" drøfter høringen på temagruppemøde den 19. august og præsenterer eventuelle bemærkninger på lokaludvalgsmødet.

Lokaludvalget tager beslutning om bemærkninger til handleplanen. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg indsender lokaludvalgets eventuelle høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen med frist den 30. august 2024. 

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg havde ingen bemærkninger til høringen vedr. Handleplan for fremtidens svømmetilbud.
Til top