Mødedato: 22.08.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Orientering vedr. partshøring om genopførsel af byggeri Godthåbsvej/Grøndals Parkvej

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg modtog den 9. juli 2024 partshøring vedr. genopførsel af etagebyggeri på Godthåbsvej, Grøndalsparkvej og Gudenåvej med svarfrist 6. august 2024. Forpersonen har godkendt høringssvar på baggrund af drøftelse i forretningsudvalget, jf. Regulativ for lokaludvalg §21 stk. 3.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

 1. at Vanløse Lokaludvalg tager lokaludvalgets høringssvar vedr. genopførsel af etagebyggeri på Godthåbsvej, Grøndals Parkvej og Gudenåvej til efterretning, jf. vedhæftede bilag. 

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg modtog den 9. juli partshøring vedr. genopførsel af etagebyggeriet ved Grøndal Station med svarfrist den 6. august, udsat til den 13. august 2024.

Høringen omhandler genopbygning af det nedbrændte etagebyggeri ved Grøndal Station, som planlægges genopbygget i stort set samme form som det tidligere byggeri.

Da det ikke var muligt at få yderligere udsættelse af partshøringen, har forpersonen godkendt høringssvar på baggrund af drøftelse i forretningsudvalget i møde den 6. august 2024, jf. Regulativ for lokaludvalg §21 stk. 3. Høringssvaret er indsendt.

Lokaludvalgets høringssvar har været positivt i forhold til de få ændringer der er foreslået og med en bemærkning om vigtigheden i at bibeholde liberalt erhverv (butikker) i stueetagen ud mod Godthåbsvej.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager lokaludvalgets høringssvar vedr. genopførsel af etagebyggeri på Godthåbsvej, Grøndals Parkvej og Gudenåvej til efterretning, jf. vedhæftede bilag. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Høringssvar er indsendt til forvaltningen den 8. august 2024 og lagt på lokaludvalgets hjemmeside.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top