Mødedato: 22.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Borgerhenvendelser, og svar til lokaludvalgets godkendelse

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og træffe beslutning om diverse arbejdsgruppens udkast til svar til borgere.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget besluttede på det ordinære møde 10. april, at arbejdsgruppen for Trafik og Plan skulle udarbejde udkast til svar på tre borgerhenvendelser, og et udkast til støtteerklæring til ejerforeningen Grøndalshave.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og godkender Trafik- og Planarbejdsgruppens svar til borgere, og støtteerklæring til ejerforeningen Grøndalshave.

Problemstilling

Lokaludvalget drøftede på mødet den 10. april en række borgerhenvendelser omkring primært trafikale forhold og traf beslutning om, at arbejdsgruppen for Trafik og Plan skulle udarbejde udkast til svar på fire af henvendelserne.

Gruppens forslag til svar er vedhæftet som bilag.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til svar.

Vedr. hhv. "træerne på Apollovej" og "bedre overgang over Jyllingevej" er der taget kontakt til Teknik- og Miljøforvaltningen, vedr. kommunens planer for genplantning af træer samt kommunens muligheder for at skabe bedre muligheder for krydsning af Jyllingevej.

Arbejdsgruppen er ligeledes i gang med at se på mulighederne for bedre parkeringsmuligheder på Frode Jakobsens Plads. 

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg forbundet med beslutningen.

Videre proces

Lokaludvalget afventer en række informationer fra Trafik og Miljøforvaltningen, som der vil blive fulgt op på løbende. Borgere og lokaludvalget vil blive orienteret i sagerne, når der er ny information.
/Bent Chrisensen

Beslutning

Vanløse Lokaludvalg drøftede og godkendte Trafik- og Planarbejdsgruppens svar til borgere samt støtteerklæring til ejerforeningen Grøndalshave.

Vedr. Træer på Apollovej: Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser, at der ikke ligger et decideret træplantningsprojekt på Apollovej. Apollovej er med på listen, men hvornår den blive aktuel vides ikke. Forvaltningens driftmæssige ressourcer er begrænsede.

Denne besvarelse indsættes i svaret til borgeren vedr. cykelparkering på Frode Jacobsens Plads og træer på Apollovej. Lokaludvalget gør ikke yderligere ifht. cykelstien på Apollovej.

Til top