Mødedato: 22.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Inhabilitet vedr. lokaludvalgets samarbejdsprojekt med FDF om Skt. Hans på Damhusengen

Lokaludvalget drøfter og beslutter den videre proces i forbindelse med projektet Skt. Hans.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget besluttede på sit ordinære møde den 10. april, at Skt. Hans projektet på Damhusengen i år skulle gøres til et internt samarbejdsprojekt sammen med FDF. Projektet har tidligere været et eksternt projekt, hvor FDF har ansøgt og fået bevilget midler fra Vanløsepuljen. 

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Vanløse Lokalduvalg træffer beslutning om inhabilitet ved behandling og beslutning af det interne projektet Skt. Hans
  2. at Vanløse Lokalduvalg træffer beslutning om, om og hvordan projektet skal fortsætte.

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede på sit ordinære møde den 10. april at lave projektet Skt. Hans sammen med FDF. Projektet blev besluttet med to ansvarspersoner fra lokaludvalget: Finn Nesgaard og Freddy Christiansen.

Sekretariatet er efterfølgende blevet opmærksom på at Finn Nesgaards søn er medlem af FDF og spiller en central rolle i planlægning og afvikling af  projektet for FDF. Dette famille forhold var ikke kendt af lokaludvalget ved behandling af projektbeskrivelsen, ligesom det ikke var kendt af Kulturarbejdsgruppen, da de forbehandlede projektet. Sekretariatet fik kendskab til forholdet på projektets første planlægningsmøde den 7. maj.

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at dette forhold medfører, at Finn Nesgaard har været inhabil i både behandling og beslutning af projektet, da der kan være en særinteresse for enten/både far og/eller søn i, at projektet bliver internt, da dette medfører, at projektet tilføres ressourcer i forhold til økonomi, sekretariatsbistand og frivilligetimer fra lokaludvalgsmedlemmer.

Som internt projekt, i den ramme lokaludvalget traf beslutning om på mødet i april måned, er der mulighed for, at FDF får et overskud, såfremt de får flere intægter end udgifter ved arrangementet. Da projektet blev støttet som eksternt projekt var bevillingen en underskudsgaranti.

Jf. Kapitel 2, § 3.2 og § 3.5 stk. 3, i Forvaltningsloven https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161411#Kap2
 

Løsning

Det er Økonomiforvaltningens anbefaling, at Finn Nesgaard trækker sig som ansvarsperson fra projektet, hvilket betyder, at Finn ikke længere indgår som repræsentant for lokaludvalget i udførelsen af projektet.

Lokaludvalget tager orientering vedr. Økonomiforvaltningens vurdering af inhabilitet til efterretning, og træffer beslutning.


Freddy Christiansen vil gerne være lokaludvalgets ansvarsperson for projektet.

Lokaludvalget træffer beslutning om at Freddy Christiansen er tovholder- og ansvarsperson for projektet.

Økonomi

Såfremt projektet aflyses, tilbageføres midlerne i Vanløsepuljen.

Videre proces

Besluttes på mødet.

Såfremt lokaludvalget godkender løsningsforslag gennemføres projektet med Freddy Chritiansen som ansvarsperson, og uændret samarbejdssaftale mellem FDF, sekretariatet og lokaludvalget.

Såfremt lokaludvalget beslutter at aflyse projektet, informeres FDF herom.
/ Bent Christensen

--------

Lokaludvalget er orienteret om ansvaret og rammerne for inhabilitet. Senest i den til alle nye medlmmer udleverede håndbog i de grundlægende rammer for lokaludvalgsmedlemmer - se evt. publikation på lokaludvalgets hjemmeside: http://www.vanloeselokaludvalg.kk.dk/om-vanlose-lokaludvalg/publikationer-2/

"Definition på inhabilitet:
At være inhabil betyder, at en person ikke kan behandle eller træffe gyldige beslutninger om en sag, fordi de har personlig interesse i sagen. I forbindelse med din deltagelse i lokaludvalgsarbejdet er det dit eget ansvar at sikre, at du ikke er inhabil - alle kan blive inhabile i forbindelse med behandling af konkrete sager, det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på følgende:

Inhabilitet foreligger i henhold til forvaltningsloven:
Hvis der er en personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller man er/har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse. Hvis ægtefælle, beslægtede eller besvogrede har en særlig interesse i sagens udfald, eller repræsenterer nogen der har en sådan interesse.
Hvis man er deltager i ledelsen eller har en øvrig nær tilknytning til et selskab, forening eller anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald.
Hvis der i øvrigt er omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommenes upartiskhed.
...
Hvis man er inhabil, må man ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af sagen. Man skal forlade mødet, men lokaludvalget behandler sagen.
Man har selv pligt til at gøre opmærksom på, hvis man er inhabil."

Fra håndbogen.

Beslutning

Indledningsvist blev notat fra Økonomiforvaltningen vedr. lokaludvalgenes generelle håndtering af inhabilitetsspørsgmål omdelt. Lokaludvalget vil gerne invitere Økonomiforvaltningen til at holde et oplæg om habilitet generelt i forbindelse med et møde.

Finn Nesgaard forlod mødet.

Ad 1: Vanløse Lokaludvalg traf beslutning om, at tage beslutninge vedr. lokaludvalgets projekt Skt. Hans op til ny behanding, grundet inhabilitet ved 1. behandling.

Ad 2: Vanløse Lokaludvalg traf beslutning om, at projektet skal gennemføres som internt projekt, med Freddy Christiansen som tovholder.

For indstillingens 2. at-punkt stemte: Jan Thygesen, Anne Fausbøll, Louiza Korkaz, Sven Schollsrich, Erik Honore, Per Stengade, Peter Haahr, Jørn Kofod, Erik Meier Andersen, Allan Christensen, Freddy Christiansen, Torben Mark-Hansen, Jan Mørch, Inger Marie Ebbesen, Hanne Larsen og Bent Christensen.

Imod indstillingens 2. at-punkt stemte: Svend Jacobsen og Steen Eskildsen

Afstod: Bjarke Schrøder

Bjarke Schrøder bad om at der ved evt. kommende genbehandling af sager bliver lavet en henvisning til, hvor sagsmateriale kan findes.

Til top