Mødedato: 22.02.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Orientering om regnskab for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler 2023

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg orienteres om regnskabsafslutning for forbrug af puljemidler i 2023. Lokaludvalget havde i 2023 et samlet puljebudget på 1.440.500 kr. og har samlet udbetalt 1.306.420 kr.
Lokaludvalget fordelte i 2023 midlerne mellem Vanløsepuljen (der kan søges af eksterne) og en intern pulje for egne projekter. Vedlagt indstillingen er bilag, der viser, hvordan lokaludvalget har brugt puljemidlerne i de to puljer. 

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om regnskab for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler 2023 til efterretning

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har af Københavns Borgerrepræsentation fået tildelt puljemidler til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner. Puljemidler tildeles byens 12 lokaludvalg efter en fordelingsnøgle baseret på det aktuelle indbyggertal.

Vanløse Lokaludvalg havde i 2023 et samlet puljebudget på 1.440.500 kr. Lokaludvalget har samlet udbetalt 1.306.420 kr. (reelt disponeret 1.278.407 kr. pga. momsrefusion). 

Lokaludvalget har hvert år fordelt midler imellem Vanløsepuljen og en intern pulje til lokaludvalgets egne projekter. Lokaludvalget er løbende blevet orienteret om puljedisponeringen for både interne og eksterne projekter. Bilag 1 på internetdagsorden viser en oversigt over puljemidlerne og fordelingen af puljemidlerne.

Lokaludvalgets egne projekter i 2023 og sekretariatets økonomistyring

Når lokaludvalget afsætter midler til et eget projekt, har sekretariatet ansvar for løbende at holde styr på, at det godkendte budget overholdes, og at alle regninger betales. Der aflægges ikke direkte regnskaber til lokaludvalget for de enkelte projekter, men det endelige forbrug på det enkelte projekt drøftes med den relevante projekt- eller temagruppe i forbindelse med en evaluering.

Som en del af Københavns Kommune er lokaludvalgets puljemidler underlagt kommunens revision. Ligeledes stilles der i forbindelse med indkøb til interne projekter krav om, at lokaludvalget overholder Københavns Kommunes forpligtende indkøbsaftaler på områder, hvor disse er indgået.

Bilag 2 på internetdagsorden viser en oversigt over budget og endeligt forbrug for alle lokaludvalgets egne projekter.
I 2023 afsatte lokaludvalget 440.500 kr. Det endelig regnskab samlet for lokaludvalgets egne projekter (20 projekter) var 327.128,91 kr.

Status på Vanløsepuljen i 2023

Bilag 3 på internetdagsorden er en oversigt over ansøgninger, der fik bevilget støtte fra Vanløsepuljen i 2023, hvoraf der fremgår bevilget beløb og endeligt forbrugt beløb for disse.

Sekretariatet har udarbejdet en rapport (Bilag 4 på internetdagsorden) over Vanløsepuljen for 2023. Udover at rapporten giver en status på ansøgninger og ansøgere, så skaber rapporten et overblik over, hvordan puljemidlerne er blevet fordelt i forhold til målgruppe, geografi samt hvilken type arrangement, det er.

Bilag 5-6 på internetdagsorden er en redegørelse til Økonomiforvaltningen i forbindelse med sekretariatets proces for behandling af puljeansøgninger samt den løbende kontrol af puljemidler (stikprøvekontrol) for 2023.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om regnskab for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler 2023 til efterretning

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Indstillingen blev taget til efterretning. 
Til top