Mødedato: 22.02.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Beslutning om biodiversitetsprojekter 2024

Se alle bilag

Vanløse Lokaludvalg skal træffe beslutning om at afsætte puljemidler til 2-3 biodiversitetsarrangementer i Vanløse henover forår og sommer. 
Lokaludvalget har i sin bydelsplan fokus på at bidrage til at forbedre forholdene i bydelens parker, haver og grønne områder og dermed styrke biodiversiteten. Disse arrangementer skal ses som en forlængelse heraf. 

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender projekt "Biodiversitetsarrangementer" og afsætter 10.000 kr. i 2024-puljemidler hertil - jf. projektskemaet.

Problemstilling

I bydelsplanen har Vanløse Lokaludvalg bl.a. fokus på biodiversitet og et grønnere Vanløse. Derudover er det lokaludvalgets opgave at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde ved bl.a. at inspirere og engagere borgere, skabe lokal interesse og dialog om væsentlige miljøspørgsmål, gennemføre egne miljøaktiviteter samt at være netværksskabende.

De sidste to år har lokaludvalget holdt både biodiversitetsvandringer og -arrangementer med det formål at inspirere, motivere, netværke og vidensdele. Alle gennemførte arrangementer har været meget besøgte, og der er løbende efterspørgsel på flere. Til arrangementerne bliver deltagerne opmærksomme på og får viden om og ideer til, hvad de selv kan gøre for biodiversiteten i egne haver, gårdanlæg, altaner, grønne arealer mv. 

Derfor tages der initiativ til at lave 2-3 arrangementer hen over forår og sommer i biodiversitetens tegn med det formål, at vi sammen får skabt et endnu grønnere og mere biodiverst Vanløse. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender projekt "Biodiversitetsarrangementer" og afsætter 10.000 kr. i 2024-puljemidler hertil - jf. projektskemaet.

Økonomi

Budget til 2-3 arrangementer:
- Blomsterfrø
- Oplægsholder
- Let forplejning
- Diverse
I alt 10.000 kr. 

Videre proces

Temagruppen for Natur og Miljø arbejder videre med projektet i samarbejde med lokale aktører og private haveejere mv. 

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Indstillingen blev godkendt. 
Til top