Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børne- og Ungegruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Idrætsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres mundtligt om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer, der ikke er på lokaludvalgets dagsorden til beslutning eller som orientering.
Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.
Projektbeskrivelserne for lokaludvalgets besluttede projekter og lokaludvalgets afgivne høringssvar kan ligeledes findes på lokaludvalgets hjemmeside.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Social- og Sundhedsgruppen afholdt gæstebud på Vanløse Torv fredag den 26. januar 2018. Arrangementet var vellykket med stor tilslutning af Hus Forbi sælgere og besøg af deres sekretariat samt andre ældre fra bydelen. Gruppen vil fremadrettet arbejde på at arrangere et foredrag med Poul Nyrup vedr. psykisk sårbare, som skal være et foredrag for pårørende.
- Børne- og Ungegruppen arbejder fortsat på at arrangere flere møder med børne- og ungepanelet, som blandt andet skal omhandle udviklingen af multifunktionspladsen. Der arbejdes stadig med plantning af træer med børn og unge i samarbejde med TMF og Natur- og Miljøgruppen. I samarbejde med Natur- og Miljøgruppen er Børn- og Ungegruppen i fuld gang med planlægningen af Hold Vanløse Ren.
- Kultur- og Idrætsgruppen beskæftiger sig pt. med planlægning af Vanløse Saloner og et netværksmøde om idræts hvidbogen. Hvidbogen er færdig, og den ligger tilgængelig på lokaludvalgets hjemmeside. Rapporten er sendt til tryk og der trykkes 200 stk. Kultur- og Idræt ønsker desuden at forsætte arbejdet med Helga Larsens Plads, som er en vision i bydelsplanen.
- Natur- og Miljøgruppen er i dialog med Copenhagen Vikings omkring en lethal nede på parkeringspladsen og planlægger et møde med Damhusengens Skole og de omkringliggende institutioner om en dome og natur- og miljøskole. Gruppen arbejder videre med at få en byttestation til Vanløse og har været på studietur på Vesterbro. Derudover er gruppen i tæt dialog med vores byrumsforvalter om forskellige træplantingsprojekter i bydelen. I samarbejde med Børn- og Ungegruppen er Natur- og Miljøgruppen i fuld gang med planlægningen af Hold Vanløse Ren.
- Trafik- og Plangruppen har haft besøg fra TMF's lokalplanafdeling vedr. kommende høring for Apollovej (Hjørnestenen), som efter startredegørelse med kommuneplantillæg her i foråret kan forventes i høring i efteråret. Arbejdsgruppen har kort drøftet intern høring vedr. butiksstørrelser for detailhandel, og vil afvente den offentlige høring som forventes på lokaludvalgsmødet i april. Derudover er der drøftet og gennemgået referater fra TMU, hvor særligt Rabarbervej der blev standset og sendt til BR behandling og protokolbemærkning vedr. Tillæg til Spildevandsplanen blev bemærket (beslutninger vedhæftet). Vi har fået status på nedlæggelse af p-pladser på Klitmøllervej op mod Ålekistevej, som forventes i nabohøring her i februar, Politiet har godkendt det meste i projektet.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med orienteringen.
Videre proces
/Bent Christensen