Mødedato: 21.11.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om 2024-puljeansøgninger til Vanløsepuljen

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal træffe beslutning om puljeansøgninger til Vanløsepuljen for 2024. Lokaludvalget har modtaget tre ansøgninger, som forretningsudvalget har drøftet og udarbejdet indstillinger til. Puljeansøgningerne behandles som udgangspunkt som B-sag, medmindre der kan være spørgsmål om inhabilitet eller hvis forretningsudvalget ønsker en drøftelse af en puljeansøgning i lokaludvalget. 

Indstilling

Forpersonen indstiller på baggrund af forretningsudvalgets drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg:

  1. Giver afslag til ansøgningen: Juleunderholdning Julens Kommen

Problemstilling

1. Seniorklubben VanløseJuleunderholdning Julens Kommen

Seniorklubben Vanløse søger om støtte til et julearrangementet med juleshow ved Keld og Hilda for seniorer fra bydelen. Det er et åbent arrangement med det formål at skabe socialt samvær og at forebygge ensomhed blandt seniorer. Ansøgeren forventer 80-100 deltagere. Der søges om 18.900 kr.

Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med begrænset økonomi i Vanløsepuljen, og at lokaludvalget i 2024 har støttet flere lignende ansøgninger fra samme ansøger.

Oversigtsskema i forbindelse med forretningsudvalgets behandling af puljeansøgninger er vedlagt puljeansøgningerne og fremgår af internetdagsorden.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender forretningsudvalgets indstillinger til beslutning om afslag eller bevilling af 2024-puljemidler som underskudsgaranti fra Vanløsepuljen.

Økonomi

Der er i alt én puljeansøgning, der behandles som A-sag og to puljeansøgninger, der behandles som B-sag for 2024-puljemidler. Der ansøges om et samlet beløb på 53.125 kr. Der er 24.372 kr. tilbage i Vanløsepuljen. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge forretningsudvalgets indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 15.000 kr. og have 9.372 kr. tilbage i Vanløsepuljen. 

Videre proces

Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.

Beslutning

1. Hans Thomsen var ikke til stede under sagens behandling grundet inhabilitet.
Vanløse Lokaludvalg godkendte indstilling om afslag til ansøgningen Juleunderholdning Julens Kommen, jf. indstillingen.
Til top