Mødedato: 21.11.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Status på økonomi

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg orienteres om status på forbrug af puljemidler.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde i november 2023 at fordele puljemidlerne for 2024 i to bydelspuljer, hhv. Spirekassen og Vanløsepuljen, som foreninger, borgere mv. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen samt i en pulje til egne projekter.

Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde den 13. juni at samle de resterende puljemidler for 2024 fra hhv. Vanløsepuljen, Spirekassen og puljen for egne projekter i én samlet pulje - Vanløsepuljen.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2024 til efterretning.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har i 2024 et samlet puljebudget på 1.496.100 kr. til at fremme lokale aktiviteter inden for demokrati, kultur og netværk. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen og reguleres årligt på baggrund af bydelens befolkningstal.

Lokaludvalget har fordelt puljemidlerne for 2024 i hhv. to bydelspuljer, Spirekassen og Vanløsepuljen, som foreninger, borgere mv. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen, samt i en pulje til egne projekter.

Den nye bydelspulje, Spirekassen kan søges løbende (op til 5.000 kr.), og borgere kan forvente svar inden for tre uger. Bydelspuljen, Vanløsepuljen, har seks ansøgningsrunder med seks ansøgningsfrister; november 2023 og februar, april, juni, september og november 2024.

I det vedhæftede bilag over status på økonomi gør sekretariatet opmærksom på, at der i oversigten over ansøgninger ikke er indberegnet et eventuelt momsafløftet beløb under kolonnen "Udbetaling", hvilket kan give en mindre diskrepans i forhold til det endelige regnskab.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2024 til efterretning.

Økonomi

Pulje

Budget

Disponeret over

Rest til disposition

Vanløsepuljen

1.000.000

1.050.155  -50.155
Spirekassen 100.000  66.558  33.442

Egne projekter

396.100

396.100  42.285

Det skal bemærkes, at lokaludvalget besluttede på sit juni-møde at slå lokaludvalgets tre puljer (Vanløsepuljen, Spirekassen og Egne projekter) sammen, og der er samlet 25.572 kr. tilbage.

Til dagens møde er der ét internt projekt på dagsordenen:   

  • Ekstra midler til projekt Juletræ 2024: 5.000 kr.

Der er tre eksterne ansøgninger til behandling til dette møde, hvor der ansøges om et samlet beløb på 53.125 kr. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge forretningsudvalgets indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 15.000 kr.

Godkender lokaludvalget indstillingen på det ene eget projekt og puljeansøgningerne, vil lokaludvalget have i alt 5.572 kr. tilbage til disposition for resten af 2024.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top