Mødedato: 21.11.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Godkendelse af budgetfordeling af puljemidler 2025

Vanløse Lokaludvalg skal beslutte fordeling af 2025-puljemidler i tre puljer hhv. en pulje til egne projekter samt to puljer, som eksterne ansøgere kan søge tilskud fra, Vanløsepuljen og Spirekassen. Der er fremlagt et forslag om samme budgetfordeling som i 2024, som fungerede godt.  

 Indstilling

Forpersonen indstiller:

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender budgetfordeling af puljemidlerne for 2025 i hhv. Vanløsepuljen, Spirekassen og en pulje til egne projekter, jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har i 2025 et puljebudget på 1.495.200 kr. til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplan. I 2024 havde Vanløse Lokaludvalg et budget på 1.496.100 kr. Borgerrepræsentationen har besluttet, at fordeling af lokaludvalgenes puljemidler udregnes på baggrund af bydelenes befolkningstal. 

Lokaludvalget fordelte i 2024 puljemidlerne mellem Vanløsepuljen (1.000.000 kr.), Spirekassen (100.000 kr.) og en intern pulje til lokaludvalgets egne projekter (396.000). Lokaludvalget slog alle puljerne sammen i juni, og umiddelbart bruger lokaludvalget alle sine puljemidler i 2024. 

Vanløsepuljen er en pulje, som eksterne ansøgere kan søge tilskud fra i henhold til lokaludvalgets retningslinjer og ansøgningsfrister, som også fremgår af Vanløse Lokaludvalgs hjemmeside.   Lokaludvalget har besluttet at behandle eksterne ansøgninger til budget 2025 fem gange; på mødet i november 2024 og møderne i februar, maj, september og november 2025.

Formålet med Spirekassen er at hjælpe borgere hurtigt i gang med helt nye lokale projekter og initiativer til gavn og glæde for vanløseborgere. Spirekassen skal give plads til kreativ udfoldelse i bydelen og understøtte, at ansøger kan eksperimentere og afprøve nye idéer, koncepter, formater m.v. Alle kan søge Spirekassen. Ansøger kan søge op til 5.000 kr. og forvente at få svar på sin ansøgning inden for tre uger (gælder dog ikke i juli måned pga. sommerferie). Den korte svartid skal gøre det hurtigere for eksterne ansøgere at komme fra idé til handling.

Den interne pulje er en pulje, hvortil lokaludvalget afsætter midler til egne projekter på baggrund af en udarbejdet projektbeskrivelse og et budget til drøftelse og beslutning på et ordinært møde.

Løsning

Forslag til budgetfordeling af puljemidler 2025

  • 1.000.000 kr. i Vanløsepuljen, som eksterne ansøgere kan søge om midler fra til gavn for bydelen. 
  • 100.000 kr. i Spirekassen, som eksterne ansøgere kan søge om midler fra til gavn for bydelen. 
  • 395.200 kr. i en pulje til lokaludvalgets egne projekter på baggrund af  en udarbejdet projektbeskrivelse og et budget besluttet på et ordinært møde i lokaludvalget.

Økonomi

Såfremt indstillingerne imødekommes fordeles puljemidlerne for 2025 i hhv. Vanløsepuljen, Spirekassen og en pulje til egne projekter. Der afsættes 1.000.000 kr. til Vanløsepuljen, 100.000 kr. til Spirekassen og 395.200 kr. til puljen til egne projekter.

Til dagens møde er der fem egne 2025-projekter på dagsordenen:   

  • Repair Café - 17.000 kr. 
  • Informationspulje - 100.000 kr. 
  • Revideret skitseprojekt Natur- og Miljøstation - 15.000 kr. 

Hvis lokaludvalget godkender de tre egne projekter, så vil lokaludvalget have 263.200 kr. tilbage i egne projekter.

Der er otte eksterne ansøgninger, der tilsammen ansøger om et beløb på 535.514 kr. i 2025-puljemidler. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge Puljegruppens indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 399.016 kr. og have 600.984 kr. tilbage i Vanløsepuljen. 

Videre proces

For at give lokaludvalget et løbende overblik over budget, forbrug og disponering af puljemidler, fremlægges der på hvert af de kommende ordinære møder en status over forbruget.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Indstillingen blev godkendt.
Til top