B-sag: Henvendelse vedr. status på Udviklingplan for Damssøen, -engen og Krogebjergparken
Tidligere beslutninger
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg godkender henvendelse vedr. status på Udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken, jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg deltog i august-september 2023 i arbejdet med revision af Udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken, som herefter forventedes færdiggjort og sendt i høring i løbet af 2023, alternativt start 2024.
Vanløse Lokaludvalg har imidlertid endnu ikke fået udviklingsplanen i høring og ønsker på den baggrund at sende en forespørgsel på status for udviklingsplanen til Teknik- og Miljøborgmesteren, som er den øverste ansvarlige for forvaltningen.
Baggrund:
Københavns Kommune v. Teknik- og Miljøforvaltningen gik i sommeren 2023 i gang med processen med at revidere Udviklingsplanen for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken. Området er fredet som en del af Fredningen af Harrestrup Å fra Vestvolden til udløbet fra 2010.
I forbindelse med revision af udviklingsplanen udpegede Vanløse Lokaludvalg Bent Christensen som repræsentant i parkbrugerrådet. Der blev afholdt et parkbrugerrådsmøde den 5. september 2023 og et parktræf den 28. september 2023, hvorefter Udviklingsplanen skulle færdiggøres og sendes i høring, inden den endeligt skulle godkendes i Fredningsnævnet.
Referater fra parkbrugerråd og parktræf kan ses som bilag til meddelelser på lokaludvalgets møde den 16. november 2023: Meddelelser | Københavns Kommune
Af den gældende udviklingsplan for området fra 2017 fremgår det bl.a. på side 2 i indledningen at:
Plejeplaner i fredningsforstand kaldes i Københavns Kommune for udviklingsplaner. Københavns Kommune er plejemyndighed i fredningsområdet og fredningen beskriver at: ”Plejeplanen skal redegøre for de pleje- og udviklingsarbejder, som påtænkes udført i de første 5 år efter fredningens gennemførelse. De senere plejeplaner må højst gælde 10 år”. Denne plan er den første officielle udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken og er dermed gældende i 5 år.
Se evt. den gældende udviklingsplan her: Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken - Udviklingsplan 2017 November 2017
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender henvendelse vedr. status på Udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken, jf. nedenstående:
Til Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod
Vanløse Lokaludvalg skriver med en forespørgsel på status for Udviklingsplanen for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken.
Vanløse Lokaludvalg deltog i august-september 2023 i arbejdet med revision af Udviklingsplanen for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken, som herefter forventedes færdiggjort og sendt i høring i løbet af 2023, alternativt start 2024.
Lokaludvalget har imidlertid endnu ikke fået udviklingsplanen i høring og vil på den baggrund bede om en status på udviklingsplanen.
Af den gældende udviklingsplan for området fra 2017 fremgår det bl.a. på side 2 i indledningen at:
Plejeplaner i fredningsforstand kaldes i Københavns Kommune for udviklingsplaner. Københavns Kommune er plejemyndighed i fredningsområdet og fredningen beskriver at: ”Plejeplanen skal redegøre for de pleje- og udviklingsarbejder, som påtænkes udført i de første 5 år efter fredningens gennemførelse. De senere plejeplaner må højst gælde 10 år”. Denne plan er den første officielle udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken og er dermed gældende i 5 år.
Med venlig hilsen
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.