Mødedato: 21.11.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Beslutning om ekstra bevilling til projekt "Juletræ 2024"

Se alle bilag
Søndag den 24. november holder Vanløse Lokaludvalg i samarbejde med Kronen Vanløse og Vanløse Erhvervsforening juletræsfest på Vanløse Torv. I den forbindelse er der brug for en ekstra bevilling på 5.000 kr. i 2024-puljemidler til praktisk hjælp på dagen.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit møde den 25. januar 2024 at afsætte 68.000 kr. til projekt "Juletræ 2024": Beslutning om projekt Juletræ på Vanløse Torv 2024 | Københavns Kommune

 

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender at afsætte 5.000 kr. i 2024-puljemidler som en ekstra bevilling i forbindelse med projekt "Juletræ 2024". 

Problemstilling

I januar 2025 besluttede Vanløse Lokaludvalg at afsætte midler til gennemførsel af den traditionsrige juletræstændingsfest på Vanløse Torv. På mødet meldte syv lokaludvalgsmedlemmer sig til at hjælpe og deltage på dagen. Efterfølgende er en del af de tilmeldte dog blevet forhindret i at deltage, hvorfor det er nødvendigt at få hjælp til afvikling af dagen udefra. 

I år finder arrangementet sted søndag den 24. november kl. 14-17.30 på Vanløse Torv - se bilag.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender at afsætte 5.000 kr. i 2024-puljemidler som en ekstra bevilling i forbindelse med projekt "Juletræ 2024". 

Økonomi

Midler til honorar ifm. praktisk hjælp på dagen - 5.000 kr. 

Videre proces

Hvis lokaludvalget godkender indstillingen, vil sekretariatet gå videre med at finde nogen til praktisk hjælp. 

/Jan Lindboe
Til top