Mødedato: 21.11.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne

Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra arbejdsgrupperne.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
  2. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børn-, Unge-, Kultur- og Fritidsgruppen til efterretning.
  3. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
  4. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
  5. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget orienteres om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer. 

Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.

Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.

Løsning

Lokaludvalget tager følgende til efterretning:

  1. Social- og Sundhedsgruppen holder et infomøde om Repair Café i Vanløse onsdag den 20. november for at rekruttere frivillige, som kan reparere og hjælpe til med praktiske opgaver. Gruppen arbejder på at starte en Repair Café i Vanløse sammen med Det Nye Fællesskab til marts 2020 og vil indstille projektet til januar mødet. Derudover er gruppen i gang med at arrangere Gæstebud på Vanløse Torv den 17. januar 2020 jf. indstillingen Beslutning om projekt: Gæstebud. 
  2. Børn-, Unge-, Kultur- og Fritidsgruppen har bl.a. afholdt Vanløse Saloner om Fællessang den 5. november, som var velbesøgt. Derudover arbejder gruppen videre med Pizza og Politik, som afholdes den 27. november samt projektet om Asfalten og Helga Larsens Plads.
  3. Natur- og Miljøgruppen arbejder fortsat videre på Natur- og Miljøstationen. Sagen om containeren til Natur- og Miljøstation er endnu ikke løst og der arbejdes på højtryk for at finde en løsning. Der er blevet aftalt et møde med Jan Burgdorf den 28. november, hvor skitserne til en ny ådal for Harrestrup Å skal drøftes. Byttestationen er blevet udvidet med et ekstra bogskab – det var der brug for. Gruppen fortsætter arbejdet med at forsøge at forene de aktører og kræfter, der har aktiviteter ved og omkring asfalten.   
  4. Trafik- og Plangruppen har drøftet en borgerhenvendelse om forslag til øget tidsinterval for fodgængerovergang v. Bellahøjvej/Jyllingevej og Slotsherrenvej/Sallingvej krydset og drøftet en borgerhenvendelse om nedsættelse af hastigheden i Jernbane Allé og fokus på Rødt-Lys-Kørsel. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

-

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top