Mødedato: 21.11.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Projektskema og vejledning

Se alle bilag
Lokaludvalget drøfter og beslutter projektskema for 2014

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om nyt projektskema for lokaludvalgets interne projekter i 2014. 

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har de seneste år brugt mange ressourcer, både i form af tid og puljemidler, på interne projekter af forskellig karakter. Disse projekter har alle haft en projektbeskrivelse og plan, som har dannet udgangspunkt for lokaludvalgets drøftelser og beslutninger vedr. hvilke prioriteringer, de har ønsket at arbejde med i de forgangne år. Projektbeskrivelserne har envidere været tilgængelige på lokaludvalgets hjemmeside, så lokaludvalgets arbejde har været synligt for offentligheden.

Arbejdet med projekter i en form og struktur, der sikrer, at projekterne gennemføres med bedst mulig kvalitet, har været med til at skabe gennemsigtighed over for lokaludvalgets arbejde i forhold til borgere og Borgerrepræsentation samt sikret, at lokaludvalgets anvendelse af puljemidler er til størst gavn for bydelen også lever op til de kriterier og krav, som lokaludvalget sætter for de eksterne projekter lokaludvalget støtter. For at gøre arbejdet nemmere og mere gennemskueligt, er der udarbejdet et nyt skema, der er mere brugervenligt og giver bedre vejledning i forhold til, hvorfor og hvordan lokaludvalget vil lave projektet. Skabelonen kan tages i anvendelse når lokaludvalget træffer beslutning om de første interne projekter for 2014. Projektskabelonen drøftes med et nyt lokaludvalg på et af de første møder efter det har konstitueret sig i 2014.

Løsning

Lokaludvalget drøfter det nye projektskema og vejledning, der er vedhæftet som bilag. Såfremt lokaludvalget beslutter at anvende skemaet, både for at sikre bedre gennemsigtighed og synlighed i forbindelse med sine projektprioriteter, der bl.a. kendetegner lokaludvalgets politiske prioriteter, vil skemaet tages i anvendelse ved lokaludvalgets projekter i 2014.

Da der skal vælges nyt lokaludvalg i 2014, vil projektskemaet blive drøftet og besluttet igen, af det nye lokaludvalg efter konstituering.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med beslutningen.
/Bent Christensen

Beslutning

Vanløse Lokaludvalg traf beslutning om at anvende nyt projektskema for lokaludvalgets interne projekter i 2014. 

Kommunikationsgruppen vil i samarbejde med SLK og sekretariatet drøfte og forstå kommunens designpolitik og på den baggrund lave et oplæg til lokaludvalget. Det nye lokaludvalg skal endelig drøfte og beslutte dette oplæg, men det nuværende lokaludvalg laver et forarbejde.

Til top