Mødedato: 21.09.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om Årsavis 2017

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og træffe beslutning om udgivelse af en årsavis for 2018.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter, om lokaludvalget skal udgive en årsavis for 2017.

     

  2. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 45.000 kr. af lokaludvalgets puljemidler til tryk og distribution, samt 5.000 kr. til diverse.

     

  3. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter, at designet af avisen skal tage udgangspunkt i forslag fra Finn Nesgaard, og afvige fra lokaludvalgets og Københavns Kommunes design.

     

  4. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter at give det fulde redaktionelle ansvar til projektgruppen bestående af Freddy Christiansen, Finn Nesgaard og Jan Mørch (foto) med reference til Lokaludvalgets formandskab. Projektgruppen har, i samråd med formandskabet, mandat til at producere, prioritere, vinkle og vægte avisens indhold.

Problemstilling

Lokaludvalget har tidligere lavet forskellige former for dokumentation for sit arbejde: Videoer, årsrapporter, indstik m.v. Sidste år og forrige år udgav Lokaludvalget en årsavis, som indstik i lokalavisen. Dette projekt ønskes gentaget i år i form af en 16 siders årsavis i tabloid-format.

Årets temasektion kommer til at omhandle det forestående valg til Lokaludvalget. Målet er at skabe interesse blandt Vanløses borgere for at stille op til valget med fokus på det nuværende lokaludvalgs kerneværdier og kompetencer.

Årsavisen distribueres som indstik i lokalavisen umiddelbart efter årsskiftet 2017-18 og laves i samme design og kvalitet som i 2015 og 2016. Dvs. at den trykkes på kraftigt hvidt papir, så den skiller sig tydeligt ud fra lokalavisen. Det grafiske design gør også, at den skiller sig tydeligt ud fra lokalavisen. Det grafiske design opfylder ikke kommunens designstandard.

Indholdet skal afspejle lokaludvalgets arbejde og resultater, og det vælges og produceres af projektgruppen i samråd med formandskabet, hvilket betyder, at der ikke er nogen udgifter forbundet hermed. Projektgruppen vil ligeledes have det redaktionelle ansvar for prioritering, vinkling og vægtning af tekst og billeder, i samråd med formandskabet.

Finn Nesgaard stiller sit avisdesign til rådighed. Der vil således ikke  være udgifter til layout og grafik.   

Løsning

Lokaludvalget beslutter, at der skal udgives en årsavis for 2017.
Lokaludvalget beslutter at afsætte 50.000 kr., hvoraf de 45.000 kr. er til tryk og distribution og de resterende 5.000 kr. til diverse.
Lokaludvalget beslutter at afvige fra lokaludvalgets og Københavns Kommunes design.
Lokaludvalget beslutter, at projektgruppen, i samråd med formandskabet, har mandat til at producere, prioritere, vinkle og vægte avisens indhold.

Økonomi

Såfremt lokaludvalget beslutter at gennemføre projekt Årsavis 2017, afsættes der 50.000 kr. fra Lokaludvalgets 2018-budget, jf. budgettet i projektbeskrivelsen.

Videre proces

Freddy Christiansen, Finn Nesgaard og Jan Mørch (foto) står for projektet.

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at udgive en årsavis for 2017.

2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at afsætte 50.000 kr. i 2018-puljemidler fra egne projekter til dets gennemførsel.

3. Vanløse Lokaludvalg besluttede at afvige fra lokaludvalgets og Københavns Kommunes designmanual.

4. Vanløse Lokaludvalg besluttede at projektgruppen, i samråd med formandskabet, har mandat til at producere, prioritere, vinkle og vægte avisens indhold.

Til top