Mødedato: 21.09.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om internt projekt Hjælp den Voldsramte Familie

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal træffe beslutning om projekt: Hjælp den Voldsramte Familie 2017

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om at afholde projekt Hjælp den Voldsramte Familie 2017 og afsætter 2.800 kr. i 2017-puljemidler fra Egne projekter.

Problemstilling

Nyere undersøgelser viser, at vold i familien er et stort problem. Ca.125.000 mennesker i Danmark er berørt af fysisk vold - enten som udsat, udøver, eller barn i en voldsramt familie.

Arbejdsgruppen for Social & Sundhed ønsker at arrangere et foredrag og netværksmøde for relevante fagpersoner i bydelen, om vold i familier, og hvilken betydning det har for børn og unge i Vanløse. Det er arbejdsgruppens målsætning at forebygge problemet, ved at udbrede kendskabet til problemet. Dette vil ske ved at invitere fagpersonale fra skoler, fritidsordninger og daginstitutioner i Vanløse til et foredrag og efterfølgende debat og erfaringsudveksling om emnet, sådan at relevante fagpersoner i Vanløse er bedre rustet til at forstå og arbejde med problemet. 

Foredraget er gratis og afholdes af to konsulenter fra det to-årige projekt Hjælp den Voldsudsatte Familie.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg beslutter at afholde Hjælp den Voldsramte Familie 2017 og afsætte 2.800 kr. i 2017-puljemidler fra Egne projekter til gennemførelsen.

Økonomi

Lydmand: 2000 kr.

Vin/blomster til foredragsholdere: 300 kr.

Diverse: 500 kr.

I alt: 2800 kr.

Videre proces

Godkender Vanløse Lokaludvalg projektbeskrivelsen, vil Hanne Larsen og arbejdsgruppen for Social og Sundhed arbejde videre med projektet.

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg godkendte eget projekt Hjælp den Voldsramte Familie 2017, og besluttede at afsætte 2.800 kr. i 2017-puljemidler til dets gennemførsel. Såfremt der ikke er behov for professionel lyd/lysmand, vil der være mulighed for at anvende overskydende midler inden for budgettet til te/kaffe og kage.
Til top