Beslutning om ansøgninger til Vanløsepuljen september 2017
Indstilling
Formanden indstiller på baggrund af puljegruppens drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg:
- Støtter med 12.400 kr. til ansøgningen: Juleunderholdning: Syng julen ind ved Susanne Lana og Leif Jensen
- Støtter med 4.500 kr. til ansøgning: Underholdning ved efterårets kommen
- Støtter med 2.800 kr. til ansøgningen: Hiv og Sving - 2 halvår 2017
- Støtter med 16.800 kr. til ansøgningen: En juledag i Vanløse
- Støtter med 13.500 kr. til ansøgningen: Kaniner på Nørager Legeplads
- Støtter med 12.000 kr. til ansøgningen: Fredagsfodbold
- Støtter med 19.000 kr. til ansøgningen: Julekoncert i Vanløse Kirke
Problemstilling
1. Seniorklubben Vanløse: Juleunderholdning. Syng julen ind ved Susanne Lana og Leif Jensen
Seniorklubben Vanløses julearrangement med underholdning af Susanne Lana og Leif Jensen er målrettet Vanløses ældre medborgere. Projektet synliggør både Seniorklubbens aktiviteter samt skaber nye sociale relationer på tværs af deltagerne af Vanløse i en bekæmpelse af ensomhed. Der søges om 12.400 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 12.400 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.
2. Foreningen BVK’s Venner: Underholdning ved efterårets kommen
Underholdning ved efterårets kommen er et åbent arrangement for BVKs (Beskyttede Værksteder København) brugere og brugernes pårørende. Med arrangementet ønskes det at fremme dialogen på tværs af mennesker trods sygdom og handicap. Der søges om 4.500 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 4.500 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter, der tilgodeser særligt udsatte i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.
3. Kristmundur Kunoy: Hiv og Sving -2. halvår 2017.
Hiv og Sving er et spillemandsorkester bestående af 10 medlemmer. Projektet dækker over en række åbne koncerter den første tirsdag i hver måned. Her kan publikum ikke bare nyde musikken, men også kaffe og småkager. Koncerterne skal styrke netværksdannelsen i bydelen. Der søges om 2.800 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 2.800 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.
4. Gitte Hedeby: En juledag i Vanløse
En juledag i Vanløse er en gammeldags juletræfest for børn og voksne. Til festen vil der være underholdning med dans, tambourorkester, boder, juletræ m.m. Arrangementet er åbent og gratis for alle, og det arrangeres i samarbejde med en lang række lokale samarbejdspartnere. Der søges om 17.800 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 16.800 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende og tværgående aktiviteter i Vanløse. Den reducerede bevilling begrundes med, at Vanløse Lokaludvalg ikke ønsker at støtte forplejningsudgifter. Støtten gives som en underskudsgaranti.
5. Mette Svendgaard Høgholm: Kaniner på Nørager Legeplads
Ansøgningen sendes på vegne af en forældregruppe i Grunderejerforeningen Haveby i Vanløse med henblik på at etablere kaninburer med kaniner på Nørager Legeplads. Med projektet ønsker ansøgeren at gøre legepladsen mere attraktiv samt at skabe et større fællesskab blandt legepladsens brugere omkring kaninerne. Der søges om 14.700 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 13.500 kr., da lokaludvalget vægter tværgående aktiviteter, som styrker netværksdannelse i Vanløse. Den reducerede bevilling begrundes med, at Vanløse Lokaludvalg ikke ønsker at støtte driftsudgifter. Støtten gives som en underskudsgaranti.
6. Teamkoordinator Gadeplan Vanløse, Anders Castenberg: Fredagsfodbold
Gadeplan Vanløse afholder i samarbejde med Street Society og SSP København fredagsfodbold i Vanløse Hallen for børn og unge i alderen 11-15 år. Fredagsfodbold skal være med til at skabe et sundt og positivt fællesskab for Vanløses børn og unge. Tilbuddet er gratis og skal trække de unge væk fra gaden en fast ugentlig dag, når bydelens ungdomsklubber har lukket. Der søges om 12.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 12.000 kr., da lokaludvalget vægter tværgående aktiviteter, som er med til at gøre Vanløse en tryg og sikker by. Støtten gives som en underskudsgaranti.
7. Ole Jørgensen: Julekoncert i Vanløse Kirke
Julekoncerten i Vanløse Kirke arrangeres af Ole Jørgensen i samarbejde med Vanløse Kirke, Glostrup Mandskor og en håndfuld professionelle musikere. Ansøgeren forventer med koncerten at samle vanløseborgerne og understøtte udviklingen af en fælles bydelsidentitet. Der søges om 19.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 19.000 kr., da lokaludvalget vægter tværgående og dialogskabende aktiviteter. Støtten gives som en underskudsgaranti.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter projekterne og puljegruppens indstillinger og træffer beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen. Bevilling af midler fra Vanløsepuljen sker altid som underskudsgaranti til de enkelte projekter/aktiviteter.
Økonomi
Der søges samlet om 83.200,00 kr. Der er 135.612,00 kr. til disposition i Vanløsepuljen.
Der indstilles for 81.000 kr.
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.
Beslutning
1. Kaj Lehmann Lorenzen erklærede sig inhabil og var ikke til stede under sagens behandling.
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 12.400 kr. i 2017-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Juleunderholdning: Syng Julen ind ved Susanne Lana og Leif Jensen.
2. Kaj Lehmann Lorenzen erklærede sig inhabil og var ikke til stede under sagens behandling.
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 4.500 kr. i 2017-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Underholdning ved efterårets kommen.
3. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 2.800 kr. i 2017-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Hiv og Sving - 2 halvår 2017
4. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 16.800 kr. i 2017-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen En juledag i Vanløse
5. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 13.500 kr. i 2017-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Kaniner på Nørager legeplads
6. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 12.000 kr. i 2017-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Fredagsfodbold
7. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 19.000 kr. i 2017-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Julekoncert i Vanløse Kirke