Anmodning om ændring af puljeprojekt "Børnenes Disco/Cirque De Insomnia Part 2
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg godkender de fremsendte ændringer fra ansøger Mads Wilfred Steen vedrørende projektet Børnenes Disco/Cirque de Insomnia Part 2.
Problemstilling
Ansøger Mads Wilfred Steen har kontaktet Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg vedrørende puljeansøgningen Børnenes Disco/Cirque de Insomnia Part 2. Ansøgeren har oplyst, at arrangementets børnediskotek fra kl. 18-21 aflyses på grund af manglende mandskabskraft og planlægningstid. Festen for 18+ publikum fra kl. 22-04 ønskes fastholdt. Projektets målgruppe reduceres med dette til "Personer på 18 år og op, som kan lide elektronisk musik", og deltager antallet reduceres fra anslået 300 personer til 150 personer.
Ansøgeren har oplyst, at udgiftsposterne "Artister", "DJs" og "Lyd- og lysmand" er uændret på trods af ændringerne i projektet.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg beslutter at godkende de fremlagte ændringer af ansøger Mads Wilfred Steen vedrørende projektet Børnenes Disco/Cirque de Insomnia Part 2.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg kontakter ansøger Mads Wilfred Steen vedr. lokaludvalgets beslutning.