Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Idrætsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børne- og Ungegruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres mundtligt om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer, der ikke er på lokaludvalgets dagsorden til beslutning eller som orientering.
Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.
Projektbeskrivelserne for lokaludvalgets besluttede projekter og lokaludvalgets afgivne høringssvar kan ligeledes findes på lokaludvalgets hjemmeside.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Social- og Sundhedsgruppen arbejder i øjeblikket med at arrangere et foredrag om voldsramte familier som finder sted onsdag den 25. oktober 2017, såfremt indstillingen bliver godkendt af lokaludvalget. Gruppen arbejder derudover på at forberede deres deltagelse ved Ældredagen den 5. oktober 2017. Herudover overvejer arbejdsgruppen muligheden for at lave et Gæstebudsarrangement i december.
- Kultur- og Idrætsgruppen er i fuld gang med en Hvidbog om motions- og idrætslivet i Vanløse, samt planlægningen af Årstidsfesten som afholdes lørdag den 16. september. Musik på Engen blev afholdt den 18-20. august 2017 og Vanløse Saloner, om generationskløften mellem unge og ældre, afholdes torsdag den 14. september 2017.
- Børne- og Ungegruppen samarbejder med de øvrige arbejdsgrupper i forhold til børn- og unge vinkler på interne projekter - herunder Årstidsfesten.
- Natur- og Miljøgruppen arbejder stadig med muligheden for at få igangsat arbejdet med en pop-up nærgenbrugsstation på hockeybanen, der er afgivet høringssvar vedr. udviklingsplan for Damhussøen, -engen og Krogebjergparken, hvor udviklingsplanen skal godkendes i Det Grønne Råd i løbet af september. Derudover kan gruppen berette, at der blev afholdt Damhustræf på Damhusengen den 10. september og Naturtur i Grøndalsparken den 26. august.
- Trafik- og Plangruppen har evalueret p-zonen og parkeringsmulighederne i Vanløse, og er i gang med en undersøgelse af parkeringsforholdene for virksomhedsdrivende, deres medarbejdere og kunder. Arbejdsgruppen arbejder på en opfølgning på ønskerne fra ønsketræet og arbejdsgruppen sender Bent Christensen og Jan Mørch som repræsentanter til en workshop om prioriteringsplan for cykelparkering hos TMF.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med orienteringen.
Videre proces
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg tog status fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
2. Vanløse Lokaludvalg tog status fra Kultur- og Idrætsgruppen til efterretning.
3. Vanløse Lokaludvalg tog status fra Børne- og Ungegruppen til efterretning.
4. Vanløse Lokaludvalg tog status fra Natur- og Miljøgruppen til efterretning.
5. Vanløse Lokaludvalg tog status fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
6. Vanløse Lokaludvalg tog status fra Finn Nesgaard vedr. brugerbestyrelsesmøde i Kulturstationen til efterretning.