Mødedato: 21.09.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Høring om trafiksikkerhedsprojekt Hulgårdsvej/Godthåbsvej/Sallingvej

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til høring vedr. trafiksikkerhedsprojekt 2015.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg drøftede høringen i ordinært møde den 25. august 2016 og besluttede at bemyndige Trafik og Plan arbejdsgruppen til at udarbejde et høringssvar.

http://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/25082016/edoc-agenda/d3c53e50-0efb-4548-8443-27783d9044d0/32685317-7ab0-4e7b-8802-3c9d566c846a

Vanløse Lokaludvalg godkendte udkast til høringssvar i ordinært møde den 15. september 2016.

http://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/15092016/edoc-agenda/f0691a93-9760-4c1b-836c-e15111682cbc/9960e427-7f8b-4ea7-b6ea-06539e51733a

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender genfremsendelse af tidligere høringssvar vedr. Trafiksikkerhedsprojekt 2015.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har modtaget Trafiksikkerhedsprojekt 2015, løsning for krydset Hulgårdsvej/Godthåbsvej/Sallingvej i høring fra Teknik og Miljøforvaltningen.

Baggrund for Trafiksikkerhedsprojekt 2015

Hvert år dør 5-10 personer i trafikken i København, og ca. 200 kommer alvorligt til skade. I Københavns Kommunes trafiksikkerhedsplan 2013-2020 er det målsætningen, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne halveres i perioden 2013-2020. Et af planens handlingstemaer, ”De sikre veje”, beskriver systematisk uheldsbekæmpelse med ombygning af kryds og strækninger, som et væsentligt og effektiv bidrag til forbedring af trafiksikkerheden. 10 Lokaliteter er blevet udpeget på baggrund af, hvor der sker flest trafikuheld med personskade, og hvor det i høj grad er cyklister og fodgængere, der kommer til skade. Et er beliggende i Vanløse bydel.

Krydset Hulgårdsvej/Godthåbsvej/Sallingvej

Der er registreret mange uheld i krydset, herunder er mange uheld mellem venstre-svingende bilister og ligeudkørende bilister fra modsatte retning. Oversigtsforholdene ved venstresving er dårlige, hvilket vurderes at være primær årsag til de mange venstresvingsuheld. For at forbedre oversigtsforholdene vil vi fjerne et ligeudspor i vestgående retning og etablere et venstresving i stedet for, på denne måde sker venstresvinget i sin egen fase og trafikafviklingen og sikkerheden forbedres.

Der etableres separat reguleret venstresving i begge retninger fra Salling-vej/Hulgårdsvej mod Godthåbsvej for at kunne afvikle den venstresvingende trafik konfliktfrit. Der etableres videodetektering i venstresvingsbanerne til brug for trafikstyret anmeldelse og grøntidsforlængelse med henblik på at sikre en optimal udnyttelse af krydsets kapacitet.

Fra Hillerødgade mod krydset forbedres geometrien og afmærkning for at sikre oversigtsforholdene og dermed sikkerheden i krydset.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender genfremsendelse af tidligere høringssvar vedr. Trafiksikkerhedsprojekt 2015.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvar til Teknik og MIljøforvaltningen.

 

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg godkendte genfremsendelse af tidligere høringssvar vedr. Trafiksikkerhedsprojekt 2015.
Til top