Mødedato: 21.08.2014, kl. 19:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Damhustræf 2014

Lokaludvalget skal træffe beslutning om deltagelse ved årets Damhustræf, og om økonomi i forhold til afholdelse af aktiviteter.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:
  1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at være repræsenteret ved året Damhustræf d. 14. september
  2. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 6.500 kr. til afholdelse af aktiviteter ved Damhustræf 2014, jf. vedlagte projektbeskrivelse.

Problemstilling

Den 14.september 2014 afholdes det årlige Damhustræf, som er et samarbejde mellem Vanløse Lokaludvalg, Danmarks Naturfredningsforening, Enggruppen og Søens brugere og aktører. Arrangementet har til formål at sætte fokus på de mange aktiviteter på Engen og ved Søen og at øge interessen for naturområdet. 

Til at løfte denne opgave inviteres de frivillige foreninger, der dagligt anvender området til at formidle deres aktiviteter.I år vil man blandt andet kunne møde; Energi- og Vandværkstedet, Frømandsklubben fra Helgoland, Høsletlauget, lilleputfodbold, Sejlklubben og Bilauget. Derudover vil Danmarks Naturfredningsforening, Enggruppen og repræsentanter fra Vanløse Lokaludvalg være til stede.      

Løsning

Lokaludvalget beslutter at være repræsenteret ved årets Damhustræf den 14. september.

Lokaludvalget beslutter at afsætte 6.500 kr. til afholdelse af aktiviteter ifm. Damhustræf, jf. bilag.

Økonomi

Lokaludvalget afsætter 6.500 kr. jf. budget i projektbeskrivelse.

For en oversigt over lokaludvalgets puljemidler henvises til dagsordnens punkt 3.

Videre proces

Natur- og Miljøarbejdsgruppen og miljømedarbejderen står for den videre planlægning og gennemførelse af projektet.  

/Bent Christensen

Beslutning

Lokaludvalget traf beslutning om at være repræsenteret ved årets Damhustræf d. 14. september

Lokaludvalget traf besluttning at afsætte 6.500 kr. til afholdelse af aktiviteter ved Damhustræf 2014, jf. udsendte projektbeskrivelse.

Til top