Mødedato: 21.08.2014, kl. 19:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Status på puljemidler - august 2014

Lokaludvalget orienteres om status på forbrug af puljemidler.

Tidligere beslutninger

Ved det ordinære møde den 22. maj traf lokaludvalget beslutning om at overføre 185.000 kr. fra Vanløsepuljen til egne projekter, sådan at fordelingen i de to puljer nu ser således ud: Egne projekter 681.000 kr. og Vanløsepuljen 815.000 kr.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:
  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2014 til efterretning.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har i 2014 et samlet puljebudget på 1.496.000 kr. 
For at give lokaludvalget et løbende overblik over budget, forbrug og disponering af puljemidlerne, fremlægger sekretariatet på hvert ordinære møde en status over forbruget.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde 15. december 2013 at fordele puljemidlerne i en pulje til egne projekter og de resterende i Vanløsepuljen, som personer, foreninger m.fl. kan ansøge om midler fra. Beløbsstørrelsen blev revideret ved lokaludvalgets ordinære møde i maj.

Ved lokaludvalgsmødet den 21. marts 2013 bevilgede Vanløse Lokaludvalg 85.370 kr. til projektet "Bogen om Vanløse".
Støtten var betinget, at et eventuelt overskud fra salg af bogen skulle modregnes i en endelig regnskabsaflæggelse pr. den 1. juli 2014. En sådan regnskabsaflæggelse har fundet sted, og der er kommet i alt 44.850 kr. tilbage i Vanløsepuljen for 2014.

Arbejdsgruppen for Kultur og Idræt besluttede ved deres arbejdsgruppemøde i tirsdags at udskyde projekt "Vanløse åbner dørene", hvorfor de bevilgede 24.000 kr.er gået tilbage i puljen for Egne projekter.

Puljeøkonomien ser herefter således ud:

Pulje

Budget

Disponeret over

Rest til disposition

Vanløsepuljen

815.000 kr.

570.825 kr.

289.025 kr.

Egne projekter

681.000 kr.

545.900 kr.

135.100 kr.

Beslutninger, der kan træffes på mødet 21. august:

Vanløsepuljen:
Der er 3 ansøgninger til Vanløsepuljen jf. dagsordenspunkt 5 - Vanløsepuljen. Der søges samlet om  113.079 kr. Såfremt alle ansøgninger får bevilget ansøgte beløb, vil der være 175.946 kr. tilbage til disposition i Vanløsepuljen.

Egne projekter:
Såfremt lokaludvalget, i dagsordenspunkterne 7. Damhustræf 2014 og 8. Borgermøde; Kommuneplanstrategi 2014, beslutter at bevilge hhv.:

- 6.500 kr. til projekt Damhustræf 2014
- 7.000 kr. til projekt Borgermøde - Kommuneplanstrategi 2014 
  i alt 13.500 kr.

vil der være 121.600 kr. til disposition i egne projekter. 

Standsningssagen vedr. ansøgning fra Lokalhistorisk Arkiv:
Ved lokaludvalgsmødet den 19. juni valgte et medlem af lokaludvalget at bruge sin standsningsret ifm. en ansøgning fra Lokalhistorisk Arkiv.

Borgerrepræsentationen forventes at behandle standsningssagen på sit møde den 21. august. Lokaludvalget orienteres om BR's beslutning ved lokaludvalgets møde i september.

/Bent Christensen

Beslutning

Lokaludvalget tog orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2014 til efterretning.

Til top