Mødedato: 21.08.2014, kl. 19:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Meddelelser

Se alle bilag

Byudviklingsredegørelse.
Økonomiforvaltningen har i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015 udarbejdet et nyt overbliksværktøj til BR-politikerne: en Byudviklingsredegørelse. Heri fremlægges i overskriftsform projekter fra diverse forskellige planer (bydelsplaner, uviklingsplaner, områdeløft etc.) fordelt efter bydele. Vanløse er repræsenteret med 3 projekter fra bydelsplanen, udvalgt af forvaltningen: Støj, Albertslundcykelruten og Bellahøjmarken. Formandskredsen har drøftet Byudviklingsredegørelsen på møder i hhv. juni og august.

Åbent Hus i Kulturstationen
Kulturstationen Vanløse har som noget nyt besluttet at holde åbent hus 2 gange årligt for dels at komme i dialog med brugerne, dels for at gøre brugerne opmærksomme på, hvor stort og varieret et udbud der er i huset.
Det første arrangement finder sted søndag den 7. september, over 4 timer i et endnu ikke fastlagt tidsrum. 

Som repræsentanter for Vanløse Lokaludvalg er det denne gang Puljegruppen, der deltager med oplysning om lokaludvalgets arbejde, men også særligt med henblik på at udbrede kendskabet til Vanløsepuljen. 

For mere information - se Kulturstationens hjemmeside når vi nærmer os: http://kulturogfritid.kk.dk/kulturstationen-vanl%C3%B8se

Fra Puljegruppen har følgende meldt sig til at deltage: Bent Christensen, Hanne Larsen,Sven Aage Schlosrich, Freddy Christiansen og Erik Honoré.

Tryghedsprojekter og tryghedsindeks.
Økonomiudvalget har bedt Lokaludvalgene (og forvaltninger) om at byde ind med mindre (max kr. 50.000,-) lokale anlægsprojekter, der kan øge trygheden på utrygge steder. Projekterne skal være anlægsrelaterede og i forhold til budgetgrænsen, vil det formentlig primært dreje sig om de 3 b’er: belysning, beskæring og belægning. 

VLU har indstillet to projekter (se bilag). Det er tanken, at lokaludvalgene skal lave en offentlig høringsfase, hvor der evt. kan afdækkes andre eller yderligere ønsker. I VLU kommer dette arbejde primært til at ligge i regi af Børne og Unge arbejdsgruppen, med særligt fokus på at høre de unges tanker om utryghed i Vanløse. Børne og Unge arbejdsgruppen vil på næste LU-møde præsentere et forslag til, hvordan vi kan inddrage de unge. 

Københavns Kommunes Tryghedsindeks for 2014 er nu kommet. Vanløse ligger fortsat generelt i den rigtige ende af skalaen på langt de fleste områder, men marginalt højere end Københavnsgennemsnittet i indbrud. Hvis der er nogen, der har lyst til at se på, om vi kan indmelde forslag til at øge trygheden med mindre indbrudsforebyggende anlægsprojekter, kan de henvende sig til Børne og Ungearbejdsgruppen.

Manglende vedligeholdelse af Vanløses parker.
Vanløse lokaludvalg henvendte sig sidste år i oktober måned, til det daværende Center for Park og Natur vedrørende manglende vedligehold af Vanløses parker. Repræsentanter fra Vanløse Lokaludvalg havde efterfølgende et møde med Morten Hjortgaard Christiansen, Paul Plettinx og John Kroggaard – de daværende Vanløse folk fra driften, men de kunne desværre ikke give svar, da forvaltningen var igang med en større omorganisering. Efterfølgende er der rettet henvendelse Stine Frederiksen, konst. enhedschef for Grøn Drift Vanløse, Bispebjerg og Brønshøj-Husum,  der har inviteret til dialogmøde vedrørende manglende vedligehold af Vanløses parker, samt beklager den lange svartid på henvendelsen. Mødet er fastsat til fredag d. 29. september kl. 10.30-12.00 på  Islands Brygge 37, 2300 Kbh S., mødelokale Sojakagen, stuen. Til stede fra Teknik- og Miljøforvaltningen vil være Anders Melamies, Centerchef, Center for Drift Nord og Stine Kofoed Frederiksen, konst. enhedschef for Grøn Drift Vanløse, Bispebjerg og Brønshøj-Husum.

Ladcykel.
Kulturstationen har pr. 1. juni 2014 overtaget ansvaret for udlån af ladcyklen. Begrundelsen herfor er, at deres åbningstider harmonerer bedre med udlånskonceptet og derved vil cyklen forhåbentlig blive brugt i større omfang. Cyklen kan bookes på samme betingelser som tidligere, det skal nu bare ske via Kulturstationens hjemmeside, hvor du under fanen ’lej lokaler’ kan booke cyklen. Pedalkraften længe leve – for et grønnere Vanløse.

Naturpleje netværksmøde på tværs af lokaludvalg.
Den 7. oktober er der Naturpleje netværksmøde for alle lokaludvalgsmedlemmer og frivillige naturplejere. Vi kører i bus rundt til udvalgte lokaliteter i København og får fingrene i jorden, netværker på tværs og vidensdeler erfaringer. Vi mødes kl. 16.30 på Valby st. og slutter der kl. 20.00.  Mere information følger. Eventuelt interesserede kan rette henvendelse til Trine Bang Hansen via al2p@okf.kk.dk

 

Beslutning

Lokaludvalget tog de skriftlige meddelelser til efterretning.


Til top