Mødedato: 21.06.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Status på egne projekter og nyt fra grupperne

Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra arbejdsgrupperne.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
  2. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børne- og Ungegruppen til efterretning.
  3. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Fritidsgruppen til efterretning.
  4. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
  5. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
  6. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget orienteres mundtligt om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer, der ikke er på lokaludvalgets dagsorden til beslutning eller som orientering.

Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.

Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.

Projektbeskrivelserne for lokaludvalgets besluttede projekter og lokaludvalgets afgivne høringssvar kan ligeledes findes på lokaludvalgets hjemmeside.

Løsning

Lokaludvalget tager følgende til efterretning:

  1. Social- og sundhedsgruppen vil gerne revidere aktivitetskataloget over Vanløses sociale tilbud. Det blev sidst revideret i juni 2013, og oplysningerne i folderen trænger til en opdatering. Arbejdsgruppen skal besøge Hus Forbi mandag den 3. september før arbejdsgruppemødet for at høre om deres arbejde og planlægger ligeledes at besøge Sundhedshuset i løbet af efteråret. Social- og Sundhedsgruppen deltog lørdag den 16. juni i Pintas markedsdag og musikfestival, ligesom arbejdsgruppen tirsdag den 19. juni havde arrangeret en tur i Grøndalsparken for at kigge på mulige steder til eventuelle idrætslegepladser.

  2. Børn- og ungearbejdsgruppen vil lave et møde, hvor vi planlægger, hvordan lokaludvalget i samarbejde med interessenter kan sikre midlertidige aktiviteter på Multifunktionspladsen, gerne allerede fra i efteråret. Datoen for planlægningsmødet meldes ud på lokaludvalgsmødet, så alle med interesse kan deltage i mødet. Arbejdsgruppen har desuden aftalt at invitere Katrine, der er ny medarbejder på Vanløse Bibliotek, til det næste arbejdsgruppemøde. Katrine skal sætte fokus på børn og læsning, og arbejdsgruppen vil gerne høre om de nye tiltag på biblioteket.

  3. Kultur- og Fritidsgruppen arbejder med Vanløse Saloner, planlægning af et møde om lethal og en fremadrettet indsats for bedre motions- og idrætsvilkår, samt udarbejdelse af høringssvar til skulpturen "En rigtig dansk familie" og kommuneplansstrategi. Hernæst vil arbejdsgruppen henover sommeren overveje og udvikle fremtidige kultur- og fritidsprojekter og initiativer, som præsenteres på arbejdsgruppens næste møde i august.
  4. Natur- og Miljøgruppen har talt om Multifunktionsplads og fremtidige mulige projekter, Natur- og Miljøstation, byttestation som åbner på onsdag den 20. juni, hvor er alle skal komme til indvielsesfest, endelig tekst til flyer ifm. hundeluftning på engen, byttemarked som finder sted på søndag den 17. juni kl. 10-14, planlægning af Naturtur og Damhustræf, dræning af boldbanerne samt ikoniske træer. 
  5. Trafik- og Plangruppen har bl.a. behandlet høring om kommuneplanstrategi og om revision af restaurationsforskriften, drøftet understøttelse af midlertidig byrumsudnyttelse, hvor Flemming Fenger orienterede om status på Hjørnestenen, Indertoften II (Brugsgrunden) og lokalerne under Kulturstationen. Arbejdsgruppen er i samarbejde med Natur og Miljøgruppen i løbende kontakt med byrumsforvalteren vedr. beskæring af popler på Bellahøjmarken.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med orienteringen.

Videre proces

-

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog nyt fra arbejdsgrupperne til efterretning. Datoen for planlægningsmøde om multifunktionspladsen blev meldt ud til den 25. juni kl. 17 jf. også meddelelserne. Her vil de to arbejdsgrupper, Børn og Unge og Kultur og Fritid, aftale fordelingen af det videre arbejde.
Til top