Beslutning om Opdatering af aktivitetskatalog
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg beslutter projekt "Opdatering af aktivitetskatalog" og afsætter 5.870 kr. i 2018-puljemidler til tryksag, jf. projektbeskrivelsen.
Problemstilling
Aktivitetskataloget "Oversigt over Vanløses sociale tilbud" trænger til en opdatering, da mange kontaktoplysninger ikke længere er retvisende, og da der er kommet nye tilbud til. Social- og Sundhedsarbejdsgruppen ønsker derfor at udarbejde en opdateret version af tryksagen.
Vanløse Lokaludvalg lavede i 2008 en hvidbog (Vanløse på kryds og tværs - en social kortlægning), der var en oversigt over Vanløses sociale tilbud. Folderen var ment som en håndbog for alle, der gerne ville gøre brug af de mange gode tilbud i området, eller som kunne have lyst til selv at tage del i det frivillige arbejde, som der mange steder er brug for hjælpende hænder til. I 2011 blev der lavet et aktivitetskatalog, der var en opdatering af "Oversigt over Vanløses sociale tilbud" fra hvidbogen, og denne oversigt blev igen revideret i 2013.
En opdateret version af den fem år gamle folder vil igen sætte fokus på bydelens mange tilbud for børn, unge, voksne og ældre og give dem mulighed for at deltage i fysiske sociale netværk.
Løsning
At Vanløse Lokaludvalg beslutter at gennemføre projekt "Opdatering af aktivitetskatalog" jf. projektbeskrivelsen og afsætter 5.870 kr. i 2018-puljemidler hertil.
Økonomi
Budget: 5.870 kr. i 2018-puljemidler fra egne projekter til udgifter til tryksag i 500 eksemplarer.
Videre proces
Social- og sundhedsarbejdsgruppen og sekretariatet står for det videre arbejde opdatering og grafisk opsætning af tryksagen og aftale med trykkeri.