Mødedato: 21.06.2007, kl. 18:30

Ansøgninger til netværkspuljen

Ansøgninger til netværkspuljen

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 21. juni 2007

 

 

Åbne punkter

 

8.      Ansøgninger til netværkspuljen

VAN  77/2007

BESLUTNING

 

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager stilling til bevilling af støtte fra Netværkspuljen til 2 projekter.

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 21. juni 2007:

  • KMEK – "Der ligger penge i din skuffe". Vanløse Lokaludvalg besluttede at yde støtte på i alt kr. 59.933 for 2007. Det er en betingelse for tilsagnet, at KMEK søger samarbejder med DONG. Kåre  Press-Kristensen og Erik Honoré blev erklæret inhabile i behandlingen af ansøgningen.

       Midlerne omfatter:

- Lokalaviser, annoncer – kr. 13.000

- Udsendelse af ca. 1.000 breve m.v. – kr. 10.000

- Løn til energivejleder august – oktober 2007  - kr. 22.100

(Udgiften udgør i alt 105.250. Hertil skal fratrækkes Energitjenestens andel på 95 timer, der udgør kr. 33.150 samt Agendapuljens tilskud på kr. 50.000)

- Løn til energivejleder fra november – december 2007 – kr. 5.833

- Løn – anden hjælp i 2007 – kr. 9.000

 

  • Senior- og Borgermødested i Grøndal. Vanløse Lokaludvalg besluttede at tildele kr. 57.500. Kristian Riis og Vagn Rottbøll blev erklæret inhabile i behandlingen af ansøgningen.

 

Nedenstående tabel viser Netværkspuljens budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb efter Vanløse Lokaludvalgs møde den 21. juni 2007.

 

Netværkspuljen

2007

Budget 2007

Disponibelt beløb

Pr. 21/6 2007

Bevilget beløb

pr. 21/6 2007

Resterende beløb

Pr. 21/6 2007

Netværkspuljen

Kr.816.666, 67

Kr.782.066, 67

Kr. 117.433,00

Kr. 664.633,67

 

 

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget følgende 2 ansøgninger om støtte fra Netværkspuljen:

  • KMEK – 'Der ligger penge i din skuffe' på kr. 89.450.
  • Senior- og Borgermødested i Grøndal på kr. 57.500.

 

Der søges om i alt kr. 146.950.

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

KMEK – 'Der ligger penge i din skuffe'

KMEK ønsker at iværksætte projektet: 'Der ligger penge i din skuffe', som er et tilbud til familier i Vanløse om hjælp til og dialog om energibesparelser. Der er tale om en energisparekampagne, som skal foregå fra august 2007 til april 2008. Projektets formål er at indgå i dialog med ejerne af de boliger i Vanløse, hvor der skønnes at være store energibesparelsesmuligheder. Vanløse Lokaludvalg besluttede på mødet den 24. maj at udskyde behandlingen af ansøgningen til mødet 21. juni.

Det samlede budget for projektet er på kr. 172.600. KMEK har hertil fået tilskud fra Københavns Kommunes Agendapulje for 2007 på kr. 50.000. Hertil finansierer KMEK ved egen drift kr. 33.150. KMEK søger Netværkspuljen om kr. 89.450. 

 

Senior – og Borgermødested i Grøndal

Organisationskredsen Grøndal Lokalråd, Seniorklubben i Grøndal, Kontakt mellem Mennesker i Grøndal samt BVK's Venner søger om tilskud eller underskudsdækning til at bevare den nuværende seniorklubs lokaler i Grøndal. Det er formålet, at lokalerne skal danne rammen om næraktiviteter for ældre og andre grupper med sociale behov samt være mødested for lokale foreninger og kulturelle/sociale initiativer.

Det samlede budget i 2007 er på kr. 125.500. Heraf dækker Sundheds- og Omsorgsforvaltningen de kr. 58.000. Organisationskredsen søger Netværkspuljen om kr. 57.500.

 

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager stilling til bevilling af støtte fra Netværkspuljen. Den ene ansøgning har været til behandling i arbejdsgruppen for demokrati & oplysning og arbejdsgruppen for trafik og miljø.. Arbejdsgrupperne indstiller, at der gives følgende støttebeløb:

 

  • KMEK – "Der ligger penge i din skuffe"

Arbejdsgruppen for demokrati og oplysning og arbejdsgruppen for trafik og miljø fremlægger indstilling på mødet

  • Senior- og –borgermødested i Grøndal

Ansøgningen har ikke været behandlet i en arbejdsgruppe

 

 

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser Netværkspuljens budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb, hvis alle ansøgningerne imødekommes.

 

Netværkspuljen

2007

Budget 2007

Disponibelt beløb

Pr. 21/6 2007

Ansøgt beløb

pr. 21/6 2007

Resterende beløb

Pr. 21/6 2007

Netværkspuljen

Kr.816.666, 67

Kr.782.066, 67

Kr. 146.950,00

Kr. 635.116,67

 

Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

 

BILAG

  • Bilag 1: Ansøgning fra KMEK
  • Bilag 2. Ansøgning om tilskud til senior- og borgermødested i Grøndal.

 



 

Til top