Mødedato: 21.05.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Godkendelse af lokaludvalgets høringssvar; Kultur- og fritidspolitik 2016-2019

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og træffe beslutning om et høringssvar.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget drøftede sagen på sit møde 16. april 2015, og traf beslutning om at sige ja tak til tilbuddet fra Kulturstationen Vanløse om at holde et fælles borgermøde med lokaludvalget den 21. maj, op til  lokaludvalgets ordinære møde, samt at træffe beslutning om et høringssvar på dette møde.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller;
  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og godkender det med dagsordnen udsendte udkast til høringssvar.

Problemstilling

Kultur- og Fritidspolitikken 2011-2015 udløber ved udgangen af 2015, og lokaludvalget skal på dette møde træffe beslutning om et høringssvar. Kultur- og Idrætsgruppen har udarbejdet vedlagte forslag.

Borgerinddragelse
Kulturstationen Vanløse havde, inden lokaludvalgets møde i april, kontaktet lokaludvalget med et tilbud om at holde et fælles borgermøde. Forslaget var at invitere Kultur- og Fritidsborgmesteren samt to-tre repræsentanter for det lokale kulturliv til at holde oplæg og indlede en dialog om forslaget til ny Kultur- og Fritidspolitik. Kulturstationen har imidlertid ikke kunnet få tilsagn fra relevante oplægsholdere, og har derfor valgt at aflyse arrangementet der skulle have fundet sted den 21. maj. Hvis lokaludvalget har interesse for det, kan der evt. i stedet laves et offentligt arrangement når politikken er vedtaget, for at drøfte den konkrete udfoldelse af  politikken lokalt.  

Løsning

Lokaludvalget drøfter og godkender høringssvaret.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.
/ Bent Christensen.

Beslutning

Vanløse Lokaludvalg drøftede og godkendte det med dagsordnen udsendte udkast til høringssvar.
Til top