Mødedato: 21.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Ansøgninger til Vanløsepuljen

Vanløse Lokaludvalg behandler og træffer beslutning omkring bevilling af puljemidler til ansøgninger til Vanløsepuljen 2013.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om bevilling af puljemidler til 12 ansøgninger til Vanløsepuljen.

Problemstilling

1) Beboerforeningen 3B/Lønstrupgård: "Projekt Naboskabshaver" på 9.400 kr.
Ideen med projektet er at haveinteresserede byboere kan mødes for at dyrke grøntsager, urter og blomster i fællesskab. Naboskabshaver er et forsøgsprojekt der søsættes med henblik på at forgrønne bydelen, styrke fællesskabet og skabe tryghed. Projektet kan ligeledes være med til at understøtte visionerne i Københavns Agenda 21-plan, blandt andet som led i visionen om mere grønt i byen, hvor københavnere opfordres til at danne netværk og grupper af frivillige til at skabe mere grønt i byen.
Projektet kan bidrage til at styrke fælleskabet blandt beboerne samt på sigt at forebygge utryghed.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb.

Begrundelse:
Lokaludvalget ønsker at støtte grønne projekter samt netværk i bydelen.


2) "VIF årgang 2000 Hollandstur" på 9.000 kr.
Hele Vanløse IF årgang 2000 skal i påsken deltage i en fodboldturnering i Holland. For at skaffe penge til at deltage i turneringen har holdet solgt julekalendere og julekort og har planer om at lave et lotteri. Ansøger er dog stadig nødsaget til at søge penge fra diverse fonde, for at kunne sikre at hele årgangen kan komme med, da der har været tilkendegivelser fra spillere der ikke har mulighed for at deltage i turneringen til den nuværende pris.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag.

Begrundelse:
Lokaludvalget støtter som udgangspunkt ikke studierejser og studieophold jf. lokaludvalgets retningslinjer for puljemidler.

3) Grøndal Seniorkor: "FN-dag med sang og musik" på 37.500 kr.
Grøndalskoret og Vanløse Harmonikaorkester vil samarbejde om et fælles arrangement i forbindelse med FN-dagen den 24. oktober 2013. Formålet med projektet er at markere FN-dagen med sang og musik fra hele verden samt at samle lokale borgere til en dejlig eftermiddag med musikalsk underholdning.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at behandlingen af ansøgningen udskydes til næste møde.

Begrundelse:
Puljegruppen ønsker et mere udspecificeret budget.

4) Seniorklubben Vanløse: "Åben udflugt til Højskolen Marienlyst Falster den 7. maj 2013. Åben udflugt til Reersø Landsby og -Kirke med tilhørende spisning på Reersø Kro den 18. april 2013" på 12.825 kr.
Formålet med projektet er, at ældre i Vanløse kan komme ud i den danske natur og ved samme lejlighed nyde et socialt samvær i smukke omgivelser.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb.
Svend Jacobsen var ikke enig med puljegruppen i indstillingen., og påpegede at Seniorklubbens udflugt er at betragte som en studietur på lige fod med ansøgning 2. - "VIF årgang 2000 Hollandstur", som puljegruppen indstiller til et afslag iht. lokaludvalgets retningslinjer om som udgangspunkt ikke at yde støtte til studierejser og studieophold.

Begrundelse:
Lokaludvalget ønsker at støtte kultur og netværk i bydelen.

5) GF Katrinedal: "Faskiner/nedsivning i praksis på Vanløses lerede jord" på 31.250 kr.
Projektets tre hovedformål er at etablere en testfaskine ved Bangsbo Plads for:
1) at dokumentere hvor hurtigt regnvand i praksis siver ned gennem leren og derved præcis afklare hvor store faskiner bør dimensioneres på lerjorden i Vanløse.
2) at afklare, hvor meget grundvandsstanden omkring faskiner stiger ved nedsivning lokalt i Vanløse og derved afklare en evt. risisko i forhold til nærtliggende kældre.
3) at offentliggøre denne viden til gavn og glæde for alle interesserede i hele Vanløse.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb.

Begrundelse:
Lokaludvalget ønsker at støtte klimatilpasningstiltag i bydelen.

6) Kulturstationen Vanløse: "Aktuelle forfatterforedrag 1. halvdel 2013" på 6.700 kr.
Kulturstationen Vanløse præsenterer en række anerkendte og aktuelle forfattere. Kulturstationen ønsker at fortsætte den gode tradition med at give Vanløses borgere mulighed for at møde professionelle, dagsaktuelle og omtalte forfattere, som har noget på hjerte. Der vil være både foredrag og debat. Ansøgningen er i første omgang sendt til en forkert mailadresse, og foreligges derfor først lokaludvalget her efter arrangementernes afholdelse.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb.

Begrundelse:
Lokaludvalget ønsker at støtte kultur og netværk i bydelen.

7) Kulturstationen Vanløse: "Mellem linjer" på 4.000 kr.
Kulturstationen arbejder aktivt og konsekvent med at nytænke og redefinere biblioteksrummet i tilknytning til de tilbud, de tilrettelægger og præsenterer for borgerne. Biblioteket betragtes som et rum for både oplevelse og refleksion og stræber efter en interaktiv og levende formidling af kulturstationens tilbud.
Med forestillingen "Mellem linjer" vil Kulturstationen gerne gøre opmærksom på og fejre Dansens Dag lokalt i Vanløse.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb.

Begrundelse:
Lokaludvalget ønsker at støtte kultur og netværk i bydelen.

8) Hyltebjerg Skole: "Integration - det skal lykkes" på 28.540 kr.
Integration er et af København Kommunes største indsatsområder. Forskningen viser at den bedste kriminalitetsforebyggelse sker i folkeskolen, og at den integrationsindsats, der virker, er den, der er knyttet til skolen. Ansøger ønsker at højne skolens tosprogede elevers skolekundskaber samt at give dem de digitale kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for, at de kan blive produktive, velintegrerede og selvstændigt tænkende mennesker i et moderne samfund på lige fod med skolens majoritetselever. Skolen har ikke midler til at investere i iPads på nuværende tidspunkt, hvor ansøger søger lokaludvalget om støtte hertil.

Puljegruppens indstilling:
Pujegruppen indstiller, at projektet gives afslag.

Begrundelse:
En økonomisk prioritering. Lokaludvalget bør ikke anvende puljemidler til at støtte skolernes drift.

9) Seniorklubben Vanløse: "Seniorklubben Vanløse - etablering af køkken og nyt el" på 33.000 kr.
Etableringsarbejdet i Seniorklubbens køkken udføres for at kunne få deres køkken til at virke optimalt til arbejdet med at fremstille varm mad. Klubben har 309 medlemmer, der på flere måder skal betjenes fra dette køkken.

Seniorklubben har tidligere søgt og modtaget støtte til etableringsomkostninger.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb.

Begrundelse:
Lokaludvalget ønsker at støtte netværksskabende aktiviteter i bydelen.

10) Den Grønne Dal i samarbejde med Foreningerne Nærhed og Elmultaqa: "Kunst i Den Grønne Dal" på 8.102,50 kr.
Ansøger ønsker at gøre det muligt for de mange kunstnere, der har kontaktet dem at kunne udstille deres kunst i deres lokaler Den Grønne Dal til glæde og liv for alle. Ansøger ønsker også at indrette kælderen til et lille unikt kunstprojekt "Hængekøjeskoven", hvor flere frivillige kunstnere har tilbudt at male ophængte lærreder i kælderen som en skov med planter. træer og dyr. Der søges bl.a. om hængekøjer til "Hængekøjeskoven" som vil være åben en gang om ugen.
mhp. at skabe samling, netværk og samvær. Der vil være indirekte fokus på miljø som opvarmning til et senere sideløbende miljø-projekt. Målgruppen for projektet er alle lokale, der måtte savne noget mere fælleskab, ro mm. i deres hverdag.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb.

Begrundelse:
Lokaludvalget ønsker at støtte kultur og netværk i bydelen.

11) Den Grønne Dal i samarbejde med Foreningerne Nærhed og Emultaqa: "Den Grønne Dal" på 19.869 kr.
Den Grønne Dal er et lille sted i hjertet af Grøndal som skal rumme aktiviteter for de lokale som ikke har andre tilbud i lokalmiljøet.Forskellige grupper anvender allerede stedet til at holde selvudviklingsarbejde/samtaleterapi. Derudover holder foreningerne Nærhed, Emultaqua og i fremtiden også Vandværkets Venner til i lokalerne, hvor de afholder forskellige aktiviteter.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb.

Begrundelse:
Lokaludvalget ønsker at støtte netværksskabende aktiviteter i bydelen.

12) "Turen går til Vanløse" på 85.370 kr.
Ansøger ønsker at udgive en bog med fortællinger fra Vanløse, der kan understøtte bydelens fælles identitet, skabe stolthed omkring at bo i bydelen, samt at indvie tilflyttere og nuværende beboere i bydelens kultur og historie.
Bog-projektet skal markere Vanløse som en levende og spændende bydel emd en relevant historie og tydeligt særpræg. Bogen skal samtidig være en hyldest til Vanløse som en folkelig bydel i København der rummer høj som lav. "Turen går til Vanløse" er en foreløbig arbejdstitel, der skal illustrere bogens form og stil. Bogen vil således i sin endelige udgivelse have en anden titel.

Puljegruppens indstilling:
Pujegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb til budgetposterne: 1.) Disponering, layout og rentegning samt 2.) tryk.


Begrundelse:
Lokaludvalget ønsker at støtte kulturelle- netværksskabende aktiviteter i bydelen.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og godkender puljegruppens indstillinger, som beskrevet under problemstilling.

Økonomi

Se "Status på puljemidler" pkt. 9
1. Beboerforeningen 3B/Lønstrupgård: "Projekt Naboskabshaver"
2. "VIF årgang 2000 Hollandstur"
3. Grøndal Seniorkor: "FN-dag med sang og musik"
4. Seniorklubben Vanløse: "Åben udflugt til Højskolen Marienlyst Falster den 7. maj 2013. Åben udflugt til Reersø Landsby og -Kirke med tilhørende spisning på Reersø Kro den 18. april 2013"
5. GF Katrinedal: "Faskiner/nedsivning i praksis på Vanløses lerede jord"
6. Kulturstationen Vanløse: "Aktuelle forfatterforedrag 1. halvdel 2013"
7. Kulturstationen Vanløse: "Mellem linjer"
8. Hyltebjerg Skole: "Integration - det skal lykkes"
9. Seniorklubben Vanløse: "Seniorklubben Vanløse - Etablering af køkken og nyt el"
10. Den Grønne Dal v. Hannah Curden i samarbejde med foreningerne Nærhed og Emultaqa: "Kunst i Den Grønne Dal"
11. Den Grønne Dal v. Hannah Curden i samarbejde med foreningerne Nærhed og Emultaqa: "Den Grønne Dal"
12. "Turen går til Vanløse"

Beslutning

1) Beboerforeningen 3B/Lønstrupgård: "Projekt Naboskabshaver" på 9.400 kr.
Lokaludvalgsmedlemmerne Hanne Larsen og Freddy Christiansen forlod mødet. Suppleant Kjeld Poulsen deltog i behandlingen.

Lokaludvalget traf beslutning om at projektet støttes med det ansøgte beløb, da lokaludvalget ønsker at støtte grønne projekter samt netværk i bydelen. 

2) "VIF årgang 2000 Hollandstur" på 9.000 kr.
Observatør Jesper Søgård forlod mødet.

Lokaludvalget traf beslutning om at give projekt afslag, da lokaludvalget som ikke støtter som udgangspunkt ikke studierejser og studieophold jf. lokaludvalgets retningslinjer for puljemidler. 

Lokaludvalgsmedlem Svend Jakobsens stemte imod afgørelsen.

 

Alle øvrige lokaludvalgsmedlemmer stemte for. 

3) Grøndal Seniorkor: "FN-dag med sang og musik" på 37.500 kr.
Lokaludvalget traf beslutning om at behandlingen af ansøgningen udskydes til næste møde, da man ønsker et mere udspecificeret budget. 

4) Seniorklubben Vanløse: "Åben udflugt til Højskolen Marienlyst Falster den 7. maj 2013. Åben udflugt til Reersø Landsby og -Kirke med tilhørende spisning på Reersø Kro den 18. april 2013" på 12.825 kr. 
Lokaludvalget traf beslutning om at projektet støttes med det ansøgte beløb, da lokaludvalget ønsker at støtte kultur og netværk i bydelen.

 

Lokaludvalgsmedlem Svend Jakobsens stemte imod afgørelsen.

 

Alle øvrige lokaludvalgsmedlemmer stemte for. 

5) GF Katrinedal: "Faskiner/nedsivning i praksis på Vanløses lerede jord" på 31.250 kr.
Erik Honoré forlod mødet.

Lokaludvalget traf beslutning om, at projektet støttes med det ansøgte beløb, da lokaludvalget ønsker at støtte klimatilpasningstiltag i bydelen. 

6) Kulturstationen Vanløse: "Aktuelle forfatterforedrag 1. halvdel 2013" på 6.700 kr.
Lokaludvalget traf beslutning om, at projektet støttes med det ansøgte beløb, da lokaludvalget ønsker at støtte kultur og netværk i bydelen. 

7) Kulturstationen Vanløse: "Mellem linjer" på 4.000 kr.
Lokaludvalget traf beslutning om at projektet støttes med det ansøgte beløb, da lokaludvalget ønsker at støtte kultur og netværk i bydelen. 

8) Hyltebjerg Skole: "Integration - det skal lykkes" på 28.540 kr.
Lokaludvalget traf beslutning om at projektet gives afslag, da man ikke ønsker at prioritere det økonomisk. Lokaludvalget ønsker ikke at anvende puljemidler til at støtte skolernes drift.

9) Seniorklubben Vanløse: "Seniorklubben Vanløse - etablering af køkken og nyt el" på 33.000 kr.
Lokaludvalget traf beslutning om at projektet støttes med det ansøgte beløb, da lokaludvalget ønsker at støtte kultur og netværk i bydelen.

 

Imod: Steen Eskildsen, Svend Jakobsen, Freddy Christiansen og Henrik Bang-Pedersen.

 

Afstod: Anne Fausbøll, Kåre Press-Kristensen, Finn Nesgaard og Charlotte Tørngren. 

For: Bent Christensen, Moustafa Yardi-Hansen, Knud Schou, Jørgen Hansen, Erik Honoré, Vagn Rotbøll, Hanne Larsen, Per Wæhrens, Per Stengade, Jan Thygesen, Kim Hansen og Jørn Kofod.

10) Den Grønne Dal i samarbejde med Foreningerne Nærhed og Elmultaqa: "Kunst i Den Grønne Dal" på 8.102,50 kr.
Lokaludvalget traf beslutning om at projektet støttes med det ansøgte beløb, da lokaludvalget ønsker at støtte kultur og netværk i bydelen. 

11) Den Grønne Dal i samarbejde med Foreningerne Nærhed og Emultaqa: "Den Grønne Dal på 19.869 kr.
Lokaludvalget traf beslutning om at projektet støttes med det ansøgte beløb, da lokaludvalget ønsker at støtte netværksskabende aktiviteter i bydelen. 
 

Imod: Henrik Bang-Pedersen, Jørgen Hansen og Anne Fausbøll

Afstod: Steen Eskildsen, Kåre Press-Kristensen, Charlotte Tørngren og Freddy Christiansen

For: Bent Christensen, Moustafa Yardi-Hansen, Knud Schou, Svend Jakobsen, Erik Honoré, Vagn Rotbøll, Hanne Larsen, Per Wæhrens, Per Stengade, Jan Thygesen, Kim Hansen, Finn Nesgaard og Jørn Kofod.

12) "Turen går til Vanløse" på 85.370 kr.
Lokaludvalget traf beslutning om at projektet støttes med det ansøgte beløb til budgetposterne: 1.) Disponering, layout og rentegning samt 2.) tryk, da lokaludvalget ønsker at støtte kulturelle og netværksskabende aktiviteter i bydelen.

 

Imod: Jørgen Hansen

 

Afstod: Kåre Press-Kristensen

For: Bent Christensen, Moustafa Yardi-Hansen, Knud Schou, Svend Jakobsen, Erik Honoré, Vagn Rotbøll, Hanne Larsen, Per Wæhrens, Per Stengade, Jan Thygesen, Kim Hansen, Henrik Bang-Pedersen, Anne Fausbøll, Steen Eskildsen, Charlotte Tørngren, Freddy Christiansen, Finn Nesgaard og Jørn Kofod. 

Til top