Nyt medlem til Lillehjemmets Sommerhusfond.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller;
- at Vanløse Lokaludvalg udpeger et nyt medlem til fonden, hvorefter sagen sendes til viderebehandling i Borgerrepræsentationen.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har gennem en årrække haft en driftsaftale med et selvejende plejehjem i Vanløse/Brønshøj/Husum. Plejehjemmet er nedlagt for mange år siden, men i vedtægterne var anført at i tilfælde af lukning skulle likvidationsformuen tilfalde Københavns Kommune øremærket sommerhusophold for plejehjemsbeboere, primært i Vanløse.
Siden denne vedtagelse er kommet nye regler vedr. deponering. Kommunerne skal nu deponere et beløb, hver gang der indgås en lejekontrakt. Resultatet af disse nye regler er, at kommunen over en 10 årig periode ville skulle deponere mere en den sum, der er kommet ud af likvidationen.
Derfor har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i samråd med Økonomiforvaltningen besluttet at etablere en fond til at forestå opgaven med leje og formidling af sommerhuse til plejehjemmene.
Efter nedlæggelse af de decentrale Ældreråd har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen bedt Vanløse Lokaludvalg om at udpege tre medlemmer til fondens bestyrelse. Der forventes at blive to til tre møder om året, og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen Lokaludvalget udpegende i 2011 Ib Helge Rasmussen, Knud Schou og Hans Thomsen til at sidde i fonden. I forbindelse med Ib Helge Rasmussen udtræden af lokaludvalget har han meddelt at han ikke længere ønsker at sidde i fonden, hvorfor lokaludvalget er blevet anmodet om at udpege et nyt medlem.
Medlemmer af lokaludvalget, der indgår i fonden, sidder med instruktionsbeføjelse fra lokaludvalget, dvs. at de forventes at varetage lokaludvalgets interesser i deres hverv.
Løsning
Lokaludvalget udpeger et nyt medlem til at sidde i fondet. Iris Nielsen, ny 2. suppleant for ældreområdet, foreslås. Borgerrepræsentationen vil herefter skulle godkende de af lokaludvalget udpegede personer, før de kan indtræde i bestyrelsen.
Økonomi
Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.
Videre proces
Hvis lokaludvalget ønsker at indstille personer fra lokaludvalget til at indtræde i bestyrelsen vil sager efterfølgende blive forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse. Sekretariatet for det videre administrative arbejde, herunder kontakten til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.