Mødedato: 21.02.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Høringssvar vedr. etablering af 7-mands kunstgræsbaner i Ryparken Idrætsanlæg, Tingbjerg Idrætspark eller Vanløse Idrætspark

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg har fået etablering af 7-mands kunstgræsbaner i Ryparken Idrætsanlæg, Tingbjerg Idrætspark eller Vanløse Idrætspark i høring.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at lokaludvalget drøfter Kulturarbejdsgruppens udkast til høringssvar vedr. etablering af 7-mands kunstgræsbaner i Ryparken Idrætsanlæg, Tingbjerg idrætspark eller Vanløse Idrætspark
  2. at lokaludvalget beslutter at indsende høringssvar med evt. besluttede ændringer til Kultur- og Fritidsudvalget.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet at sende beslutning om etablering af Kunstgræsbane som erstatning for areal i Valby Idrætspark i høring.

Der er midler til etablering af enten en 11-mandsbane eller to 7-mandsbaner af kunstgræs. Etablering af kunstgræs medfører, at banerne kan anvendes i en større del af året og derved være med til at afhjælpe de kapacitetsudfordringer, København står overfor, da der er en øget efterspørgsel på baner.

Kultur- og Fritidsudvalget vil tage stilling til placeringen efter høringsperiodens udløb den 4. marts 2013. Se Kultur- og Fritidsudvalgets

indstilling og beslutning. Høringsbrev ligger som bilag.

Løsning

Kulturarbejdsgruppen har udarbejdet et udkast til høringssvar, der ligger som bilag. Lokaludvalget har i sin bydelsplan et projekt, der bl.a. indeholder forslag om at etablere kunstgræs på eksisterende 7-mandsgræsplæne for at øge kapaciteten af banerne, så banerne udnyttes bedre og afhjælper den stigende efterspørgsel.

Lokaludvalget drøfter Kulturarbejdsgruppens udkast. Såfremt der besluttes ændringsforslag, indfører sekretariatet disse og indsende lokaludvalgets høringssvar. Høringsfristen er 4. marts 2013.

Kultur- og Fritidsudvalget har ligeledes sendt beslutning om etablering af kunstgræs i høring i Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Bispebjerg Lokaludvalg og brugerbestyrelserne for de respektive Idrætsanlæg/parker. Vanløse IF og FC Damsø har lavet et høringssvar, der ligger som bilag. 

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.

Videre proces

Høringssvaret sendes til Kultur- og Fritidsudvalget. Såfremt der besluttes ændringer i høringssvaret, indfører sekretariatet disse og indsender høringssvaret.

Beslutning

Ad 1. Lokaludvalget drøftede Kulturarbejdsgruppens udkast til høringssvar vedr. etablering af 7- mands kunstgræsbaner i Ryparken Idrætsanlæg, Tingbjerg idrætspark eller Vanløse Idrætspark.

Ad 2: Lokaludvalg godkendte det med dagsordnen udsendte udkast til høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget. Lokaludvalget tog høringssvar fra VIF og Damsø til efterretning.
Til top