Mødedato: 21.02.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Brev til lokaludvalget vedr. afværgeforanstaltnigner og Randbølvej.

Se alle bilag
Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra GF Dybendalsvej vedr. afværgeforanstaltninger og Randbølvej.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget har på møder igennem de seneste to et halvt år drøftet trafikprojektet i kvarteret ved Randbølvej, som er en del af Bynet 2018 omlægningerne af den kollektive trafik. Lokaludvalgsmedlemmer har senest deltaget i Teknik- og Miljøforvaltningens møder om udformning af afværgeforanstaltninger i kvarteret ved Ranbølvej hhv. 27. november og 10. januar.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:
  1. at Vanløse Lokaludvalg tager henvendelsen til efteretning og træffer beslutning om et svar til GF Dybendal.

Problemstilling

Ved behandling af indstillingen om godkendelse af projektforslaget for Flintholm Station, Busprojekt den 9. februar 2012, besluttede Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Teknik- og Miljøudvalget, at ensretningen af det sydlige stykke af Randbølvej skulle gøres til en del af forsøgsprojektet om trafikanalyse af området ved Randbølvej. Projektet er en del af "Bynet 2018", hvor lokaludvalget afgav høringssvar hhv. november 2011(Fremkommelighed og ombygning af forplads ved Flintholm St.) og 6. juni 2011 (Busplan for Flintholm). Begge høringssvar kan findes på lokaludvalgets hjememside, under menupunktet "Afsluttede høringer".

Som en del af Bynet 2018 i Vanløse Bydel blev Randbølvej foreslået lukket for udkørsel i den sydligeste ende af vejen. Teknik- og Miljøudvalget traf i første omgang beslutning om at etablere lukningen i en forsøgsperiode 2012. Efter forsøgslukningen traf Teknik- og Miljøudvalget 24. oktober 2012 beslutning om, at den sydligste del af Randbølvej fremover ensrettes for motorkøretøjer, så der ikke kan køres mod syd. Samtidigt blev det besluttet  at igangsætte en dialog med beboerne i området, med henblik på at etablere trafikdæmpende foranstaltninger på nabovejene i området omkring Randbølvej. Denne dialog skulle være "i regi af lokaludvalget", og lokaludvalgsmedlemmer har deltaget i alle møder, og har været med til at kvalificere drøftelserne, i dialog med de inviterede borgere. Lokaludvalget har ikke indkadlt til møderne.

Den 10. januar holdt Teknik- og Miljøforvaltninge, Center for Anlæg, et afsluttende møde om projektet, hvor en gruppe af lokaludvalgets medlemmer deltog. Der forelå på dette møde ikke idnvendinger. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et referat fra mødet.

Lokaludvalget har 12. februar modtaget vedlagte skrivelse fra GF Dybendalsvej, som stiller en række spørgsmål til processen omkring borgerdialogen. GF Dybendal har samtidigt kontaktet Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Anlæg. Begge henvendelser er vedlagt dagsordnen.

Løsning

Lokaludvalget drøfter henvendelsen og et svar til GF Dybendal.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokalduvalg.
/ Bent Christensen

Beslutning

Lokaludvalget tog henvendelsen til efterretning og traf beslutning om at give Bent Christensen og Erik Honoré mandat til at udarbejde et svar til både GF Dybendal og beboerne, på baggrund af drøftelse under punktet ”Borgers tid”. Svaret sendes i kopi til lokaludvalgets medlemmer, og vedlægges – sammen med øvrig korrespondance – dagsordnen for det næste ordinære møde 21. marts.

Lokaludvalgsmedlem Svend Jacobsen påpegede, at lokaludvalget på et givet tidspunkt burde bede forvaltningen om at redegøre for, om der findes et fast princip for, hvor langt væk man kigger, når der gennemføres omfattende trafikændringer, som eks. vejlukningen.
Til top