Mødedato: 21.02.2008, kl. 18:30

Høringssvar vedr. Grøndalsvænge Allé

Høringssvar vedr. Grøndalsvænge Allé

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 21. februar 2008

 

 

6.      Høringssvar vedr. Grøndalsvænge Allé

VAN  13/2008

INDSTILLING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget drøfter udkast til høringssvar vedrørende Grøndalsvænge Allé

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 21. februar 2008;

1. Formanden orienterede om borgermøde den 11. februar 2008, hvor trafik var et centralt tema. Lokaludvalget besluttede, at lokaludvalgets udkast til høringssvar var fyldestgørende og at Arbejdsgruppen for Trafik og Miljø opfordres til at arbejde med trafikforholdene på Grøndalsvænge Allé i forbindelse med bydelsplanen.

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget høringsmateriale vedrørende lokalplanforslag for Grøndalsvænge Allé. Der er høringsfrist den 29. februar 2008.

Vanløse Lokaludvalg behandlede på sit møde den 15. november det foreløbige høringsmateriale vedrørende Grøndalsvænge Allé. Arbejdsgruppen for bydelsplanlægning havde udarbejdet et høringssvar, som lokaludvalget havde enkelte kommentarer til. Disse kommentarer er indarbejdet i det vedlagte høringssvar.

Teknik- og Miljøforvaltningen holdt et borgermøde den 11. februar vedrørende lokalplanforslaget for Grøndalsvænge Allé. Kommentarerne på borgermødet giver ikke umiddelbart anledning til tilføjelser i lokaludvalgets udkast til høringssvar.

LØSNING

Lokaludvalget drøfter udkast til høringssvar vedrørende Grøndalsvænge Allé.

VIDERE PROCES

Sekretariatet indarbejder de eventuelle kommentarer til høringssvaret og indsender det til Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

BILAG

Bilag 1. Vanløse Lokaludvalgs udkast til høringssvar vedrørende Grøndalsvænge Allé

 



 

Til top