Mødedato: 21.02.2008, kl. 18:30

Ansøgninger til Kulturpuljen

Ansøgninger til Kulturpuljen

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 21. februar 2008

 

 

13.      Ansøgninger til Kulturpuljen

VAN  20/2008

INDSTILLING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen til 11 ansøgninger

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 21. februar 2008;

  1. Finn Nesgaard var inhabil og forlod mødet under behandling af ansøgning fra Hyltebjerg Aftenhøjskole
  2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at yde støtte til;
  • Vanløse kulturhus: "Tre lydkunst-udstillinger" med kr. 30.000 i underskudsgaranti til den første lydkunstudstilling
  • Vanløse kulturhus: "Udstillingsprojektet Røde mor" med kr. 24.000 i underskudsgaranti
  • Ole Jørgensen: "Koncert og fællessangsarrangement" med kr. 13.550 i underskudsgaranti
  • Hyltebjerg Aftenhøjskole: "Tre 'sangens år' arrangementer" med kr. 67.750 i underskudsgaranti
  • Vanløse Kulturhus: "8 koncerter i Børnejazzklubben" med kr. 32.500 i underskudsgaranti. Begrundelsen for reduceret støtte er, at lokaludvalget ikke ønsker at yde støtte til annoncering i Vanløse Kulturhus' halvårsprogrammer
  • Vanløse Lokaludvalg: "Debatteater i Vanløse" på kr. 18.000

4. Vanløse Lokaludvalg besluttede ikke at yde støtte til;

·         Lise Bostrup og gruppen bag bogen "Vanløse under krigen": "Oplæsning og diskussion" på kr. 3.000. Begrundelsen er, at ansøgningen er mangelfuld.

·         Lise Bostrup og det Internationale Udvalg i Dansk Forfatterforening: "Lyrik fra den islamiske verden" på kr. 8.000. Begrundelsen er, at ansøgningen er mangelfuld.

·         Lise Bostrup og Erindringsgruppen i Vanløse: "Egon Clausen præsenterer sin nye bog" på kr. 8.000. Begrundelsen er, at ansøgningen er mangelfuld

·         Sif Meincke: "Ansigter i Vanløse" på kr. 620.000. Begrundelsen er, at lokaludvalgets midler ikke rækker til projekter af denne størrelse

·         Vanløse Kulturhus: "Øvelokaler" på kr. 40.850. Begrundelsen er, at ansøgningen er mangelfuld og at lokaludvalget vurderer, at der er tale om driftsmidler.

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt beløb, bevilget beløb og restbeløb efter Vanløse Lokaludvalgs møde den 21. februar.

Kulturpuljen 2008

Budget 2008

Disponibelt beløb pr. 21/2 2008

Bevilget beløb pr. 21/2 2008

Resterende beløb pr. 21/2 2008

Kulturpuljen

Kr. 800.000

Kr. 469.230

Kr. 185.800

Kr. 283.430

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget følgende ansøgninger om støtte fra Kulturpuljen:

  • Lise Bostrup og gruppen bag bogen "Vanløse under krigen": "Oplæsning og diskussion" på kr. 3.000
  • Lise Bostrup og det Internationale Udvalg i Dansk Forfatterforening: "Lyrik fra den islamiske verden" på kr. 8.000
  • Lise Bostrup og Erindringsgruppen i Vanløse: "Egon Clausen præsenterer sin nye bog" på kr. 8.000
  • Sif Meincke: "Ansigter i Vanløse" på kr. 620.000
  • Vanløse kulturhus: "Tre lydkunst-udstillinger" på kr. 112.000
  • Vanløse kulturhus: "Udstillingsprojektet Røde mor" på kr. 24.000
  • Vanløse kulturhus: "Øvelokaler" på kr. 40.850
  • Ole Jørgensen: "Koncert og fællessangsarrangement" på kr. 13.550
  • Hyltebjerg Aftenhøjskole: "Tre 'sangens år' arrangementer" på kr. 67.750
  • Vanløse Kulturhus: "8 koncerter i Børnejazzklubben" på kr. 35.000
  • < span style='font-size:11.0pt;mso-bidi-font-size:10.0pt;line-height:150%'>Vanløse Lokaludvalg: "Debatteater i Vanløse" på kr. 18.000

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

Lise Bostrup og gruppen bag bogen "Vanløse under krigen": "Oplæsning og diskussion": Der søges om støtte til et arrangement med oplæsnings og diskussion med udgangspunkt i bogen "Vanløse under krigen" og med Bergit Forchhammer som gæst. Pengene søges til aflønning af forfatteren Bergit Forchhammer. Der er ikke søgt støtte fra anden side.

Lise Bostrup og Det Internationale udvalg i Dansk Forfatterforening: "Lyrik fra den islamiske verden": Arrangementer er med to poeter fra den islamiske verden og afholdes i Vanløse Kulturhus. Pengene søges til at dække udgifterne til to nætter på hotel, mad og intern transport samt honorar for oplæsning og debat med de to poeter. Halvdelen af det søgte beløb er desuden til oversættelse af digternes tekster. Der er givet tilskud til poeternes rejse fra Dansk Kunstråd.

Lise Bostrup og Erindringsgruppen i Vanløse: "Egon Clausen præsenterer sin nye bog": Pengene søges til honorering og transport af Egon Clausen, der d. 20. februar vil præsentere sin nye bog i Vanløse Kulturhus.

Sif Meincke: "Ansigter i Vanløse": Pegene søges til en bog med billeder at vanløseborgere med et oplag på 4.000. Projektet løber fra marts 2008 til august/september 2008. Pengene søges til trykning, leje af udstyr, redigering, tekst, layout, arbejdstimer mv. Der er endnu ikke givet skriftligt tilsagn om støtte fra anden side, men der er søgt penge hos La Bucca og Fenger. Der en ingen medfinansiering.

Vanløse kulturhus: "Tre lydkunst-udstillinger": Der er tale om tre lydkunstudstillinger af tre forskellige kunstnere ved hhv. tagterrassen, galleriindgangen og indgangen til Vanløse Kulturhus. Det første projekt skal afholdes i foråret 2008 og de to andre i efteråret 2008. Det ansøgte beløb går til køb af værkerne, teknik, praktisk hjælp, materialer osv.

Vanløse kulturhus: "Udstillingsprojektet Røde mor": Projektet afholdes i samarbejde med Plakatmuseet og forfatter, kunstner og arkitekt Thomas Kruse. Der er tale om en plakatudstilling fra. 1. marts til 31. maj om kunstnerkollektivet Røde Mor med udgangspunkt i kulturhusets lokaler. Udstillingen omfatter bl.a. 60 store plakater og 12 mindre plakater samt fotos.

Vanløse kulturhus: "Øvelokaler": Behandlingen af ansøgningen blev udsat på lokaludvalgets møde d. 15. november. Ansøgningen vedrører støtte til opstilling af en musikflexbox, der kan anvendes som øvelokale på tagterrassen fra februar 2008 til december 2008.

Ole Jørgensen: "Koncert og fællessangsarrangement": Ansøgningen omhandler støtte til levende sang og musik på tre plejecentre – seks arrangementer i alt. Pengene søges til honorarer af to sangere, en pianist og projektlederen. Derudover søges der penge til trykning af sanghæfter og transport. Der er ingen medfinansiering.

Hyltebjerg Aftenhøjskole: "Tre 'sangens år' arrangementer": Ansøgningen omhandler tre arrangementer henvendt til forskellige målgrupper på forskellige steder, hvor der er tiltænk et samspil med publikum. Arrangementerne afholdes i marts, april og maj på Katrinedal Skole, i Grøndal Centret og i Hyltebjerg Kirke. Pengene søges til video-indslag, der stilles til rådighed for TV-Bella, transport af instrumenter, honorar til musikere, sanghæfter, annoncering i lokalaviser mv.

Vanløse Kulturhus: "8 koncerter i Børnejazzklubben": Der søges penge til otte arrangementer, der afholdes løbende i 2008 med kendte musikere som Kaya Brül, Ms. Makupa og Ole Kibsgaard. Børnejazzklubben tilbyder medlemskab og billige billetter til koncerterne, hvor det er tilladt for børnene at komme helt tæt på musikerne. Konceptet er at præsentere kendte musikere – som også forældrene kender – og lade dem blande musik, spas, underholdning og pædagogik.

Vanløse Lokaludvalg: "Debatteater i Vanløse": Ansøgningen blev behandlet på mødet i oktober 2007, hvor der blev bevilget 18.000 kr., men debatteatret blev udsat, da folketingsvalget blev afholdt samme dag. Arrangementet blev derfor flyttet til marts, og ansøgningen skal derfor behandles igen, da der er tale om et nyt regnskabsår. Arrangementet og budgettet er det samme, men der spilles et andet teaterstykke – dog med samme koncept (det gamle stykke spilles ikke mere).

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen. Ansøgningerne har været behandlet af formandskabet og tovholderne samt arbejdsgruppen for kultur.

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb såfremt Vanløse Lokaludvalg på sit møde den 21. februar beslutter at yde støtte til projekterne.

Kulturpuljen 2008

Budget 2008

Disponibelt beløb pr. 21/2 2008

Ansøgt beløb pr. 21/2 2008

Resterende beløb pr. 21/2 2008

Kulturpuljen

Kr. 800.000

Kr. 469.230

Kr. 950.150

Kr. - 480.920

Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

 

BILAG

Bilag 1. Ansøgning fra Lise Bostrup og gruppen bag bogen "Vanløse under krigen": "Oplæsning og diskussion"

Bilag 2. Ansøgning fra Lise Bostrup og det Internationale udvalg i Dansk Forfatterforening: "Lyrik fra den islamiske verden"

Bilag 3. Ansøgning fra Lise Bostrup og Erindringsgruppen i Vanløse: "Egon Clausen præsenterer sin nye bog"

Bilag 4.  Ansøgning fra Sif Meincke: "Ansigter i Vanløse"

Bilag 5. Ansøgning fra Vanløse kulturhus: "Tre lydkunst-udstillinger"

Bilag 6. Ansøgning fra Vanløse kulturhus: "Udstillingsprojektet Røde mor"

Bilag 7. Ansøgning fra Vanløse kulturhus: "Øvelokaler"

Bilag 8. Ansøgning fra Ole Jørgensen: "Koncert og fællessangsarrangement"

Bilag 9. Ansøgning fra Hyltebjerg Aftenhøjskole: "Tre 'sangens år' arrangementer"

Bilag 10. Ansøgning fra Vanløse Kulturhus: "8 koncerter i Børnejazzklubben"

Bilag 11. Ansøgning fra Vanløse Lokaludvalg: "Debatteater i Vanløse"



 

Til top