Mødedato: 21.02.2008, kl. 18:30

Forslag om genopretning af Vanløses parker

Forslag om genopretning af Vanløses parker

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 21. februar 2008

 

 

10.      Forslag om genopretning af Vanløses parker

VAN  15/2008

INDSTILLING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg

  1. at lokaludvalget drøfter sagen og tager stilling til den videre proces

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 21. februar 2008;

  1. Lokaludvalget besluttede at rette henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen for at gøre opmærksom på forslaget om at opsætte bænke samt problemet med vedligeholdelse af stierne i Vanløses Parker.

 

 

PROBLEMSTILLING

Bjarne Nielsen, medlem af Vanløse Lokaludvalg, stiller forslag om, at Vanløse Lokaludvalg retter henvendelse til Borgerrepræsentationen om at;

  • der opsættes bænke pr. 200 m omkring Damhusengen og –søen
  • at der sker en grundig vedligeholdelse af stierne i Vanløses parker

Baggrunden for forslaget er, at opsætningen af bænke langs de eksisterende stier er en del af vedligeholdelsen af områdets parkinventar og at områdets stier er meget dårligt vedligeholdt.

 

LØSNING

Der er stillet forslag om, at lokaludvalget skal rette henvendelse til Borgerrepræsentationen med henblik på et forslag om at stille bænke op omkring Damhusengen og –søen samt et forslag om en grundig vedligeholdelse af stierne i Vanløses parker.

 

VIDERE PROCES

Lokaludvalget drøfter sagen og tager stilling til sagens videre forløb.

 

BILAG

Bilag 1. Forslag fra Bjarne Nielsen om genopretning af Vanløses parker

 



 

Til top