Beslutning om høringssvar vedr. høring om sammenlægning af Hyltebjerg- og Vanløse Skoler samt fritidstilbud
Tidligere beslutninger
Lokaludvalget behandlede sagen på sit møde 10. december 2015, og traf beslutning om at udskyde beslutning om et høringssvar til mødet i januar.
Indstilling fra lokaludvalgets møde i december kan læses her: http://www.kk.dk/edoc-agenda/29217/f9beafa1-eeeb-4b16-8804-6ce697002b86/dbb7d848-8e8b-4aa3-8432-001c0a29f1d6
Indstilling
Formanden indstiller;
- at lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om et høringssvar, herunder eventuelt at bemyndige formanden til at færdigøre svaret på baggrund af lokaludvalgets drøftelse og beslutning.
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde 18. november 2015 besluttet at lave en offentlig høring i forbindelse med drøftelserne om sammenlægning af Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole. Høringen omfatter både forslag om sammenlægning af de to skoler med tilhørende skoledistrikter, og samling af skolernes fritidstilbud til ét. Når der er truffet beslutning om en eventuel sammenlægning af de to skoler vil der efterfølgende skulle træffes beslutning om organiseringen af skolernes fritidstilbud, som enten KKFO pladser eller fritidshjemspladser. I forbindelse med den beslutning vil der blive en ny høringsproces.
Efter den offentlige høring forventes sagen behandlet igen i Børne- og Ungdomsudvalget den 9. marts 2016, og herefter skal sagen behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. De besluttede ændringer kan træde i kraft ved begyndelsen af skoleåret 2017/18. Et fælles optag på en ny samlet skole vil kunne begynde i skoleåret 2017/2018. De bygningsmæssige tilpasninger forventes at kunne gennemføres i løbet af 3-5 år. I byggeperioden afvikles undervisningen i de eksisterende rammer.
Høringsfristen er 29. januar 2016, og høringsmateriale kan findes via http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/h-ring-om-sammenl-gning-af-vanl-se-skole-og-hyltebjerg-skole
Børne- og Ungdomsforvaltningens Områdekontor holder et offentligt møde for alle interesserede mandag den 18. januar fra kl.16.00-18.00. Lokaludvalgets sekretariat udarbejder en opsamling af kommentarer fra borgermødet, som forventes at foreligge senest på lokaludvalgets møde.
Løsning
Lokaludvalget drøfter høringen, samt evt. eftersendt materiale fra det offentlige møde 18. januar.
Lokaludvalget træffer beslutning om et høringssvar, og giver eventuelt formanden mandat til at færdiggøre svaret, på baggrund af lokaludvalgets drøftelse og beslutning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.
Videre proces
Sekretariatet indsender lokaludvalgets høringssvar inden 29. januar. Den endelige proces aftales med formanden.
Beslutning
På mødet fremlagdes et udkast til høringssvar (se bilag) med forslag til 3 forskellige holdninger.
ÆF1 til forslag 1:
Steen Eskildsen: "samlet" indføjes foran "holdning" i forslag 1 om ikke at have en (samlet) holdning.
Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.
ÆF 2 til forslag 1:
Bent Christensen: "en" ændres til "én"
Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning
Rev. forslag 1 blev vedtaget uden afstemning.
Protokolbemærkning fra Torben Mark Hansen: Jeg synes det er en god idé at sammenlægge de to skoler.
Jan Mørch forlod lokalet kl. 20.25