Mødedato: 20.09.2007, kl. 18:30

Forslag om bevarelse af det ældste hus i Vanløse

Forslag om bevarelse af det ældste hus i Vanløse

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde Vanløse Lokaludvalg torsdag den 20. september 2007

 

 

Åbne punkter

 

4.      Forslag om bevarelse af det ældste hus i Vanløse

VAN  96/2007

 

BESLUTNING

 

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

 

  1. at lokaludvalget drøfter mulighederne for at arbejde videre med forslaget om at bevare det ældste hus i Vanløse

 

2.      at lokaludvalget nedsætter en projektgruppe, som arbejder videre med forslaget

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 20. september;

  1. Per Stengade fortalte, at han havde haft møde med Bymuseet, der synes positivt om ideen om at bevare det ældste hus i Vanløse. Derefter fortalte han om mulighederne for at bevare huset.

 

  1. Lokaludvalget besluttede at nedsætte en projektgruppe, der arbejder videre med forslaget. Interesserede kan henvende sig til Per Stengade og udvalgssekretær Tina Louise Olsen.

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Arbejdsgruppen for Trafik og miljø har stillet forslag om, at lokaludvalget arbejder for at bevare det ældste hus i Vanløse. Huset, som er beliggende på Toftøjevej, stammer fra 1700-tallet. Husets nuværende ejer er interesseret i at sælge ejendommen til et projekt, der muliggør bevarelse af huset. Beboeren har dog betinget sig, at hun kan blive boende i huset resten af livet.

 

Huset giver indtryk af datidens boligform og kunne tilbydes som bolig for kunstnere m.fl. Der er endvidere mulighed for at opføre en lille ladebygning, der kunne anvendes til lokalhistoriske udstillinger, mødelokale, øko-center m.v.

 

Lokaludvalget skal tage stilling til, hvorvidt man ønsker at gå ind i arbejdet med at bevare det ældste hus i Vanløse.

 

 

LØSNING

Lokaludvalget drøfter om man ønsker at gå ind i arbejdet med at bevare det ældste hus i Vanløse.

 

 

VIDERE PROCES

 

Såfremt lokaludvalget ønsker at gå ind i arbejdet med at bevare det ældste hus i Vanløse, nedsættes en projektgruppe, som arbejder videre med ideen og fremlægger sit arbejde på et senere møde i lokaludvalget.

 

 

BILAG

 

Bilag 1: Indstilling fra arbejdsgruppen for Trafik og Miljø vedrørende bevarelse af Vanløses ældste hus



 

Til top