Mødedato: 20.08.2020, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Orientering vedr. tilpasning af busser

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg tager orientering om tilpasning af busser til efterretning og beslutter om man har eventuelle kommentarer hertil.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering fra Økonomiforvaltningen, mobilitet og Movia til efterretning.

2. at Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om eventuelle bemærkninger til tilpasningen.

Problemstilling

I forbindelse med Movias trafikbestilling for 2021 har Movia foreslået en tilpasning på nogle af buslinjerne omkring Valby. Dette sker bl.a. på baggrund af et ønske fra Hvidovre Kommune, der skal tilpasse betjeningen af Hvidovre Hospital. Movia har vurderet forskellige forslag de seneste par måneder og har kort før sommerferien præsenteret Økonomiforvaltningen for en løsning, som politikerne skal tage stilling til i de kommende budgetforhandlinger.

Forslaget indebærer en tilpasning af buslinje 10, der kører igennem Vanløse. Relativt få passagerer benytter i dag muligheden for at tage linje 10 over ”knækket” ved Vigerslev Allé/Vigerslevvej. Derfor foreslår Movia en ny rute for linje 10 med endestation ved Åmarken St. Linjen giver en ny direkte forbindelse fra Køgebugtbanen/Åmarken Station til Vigerslevvej og Flintholm Station. Linjens frekvens skal tilpasses passagergrundlaget.

Movia foreslår, at den nye linje 10 får 4 afgange i timen mod de 6 afgange i timen, som linjen kører med i dag i myldretiden. Det er tættere på den frekvens med 5 afgange i timen, linjen havde før Nyt Bynet, og det matcher benyttelsen på strækningen Brønshøj Torv-Ålholm Plads.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering fra Økonomiforvaltningen, mobilitet og Movia til efterretning og beslutter om man har eventuelle bemærkninger til tilpasningen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering fra Økonomiforvaltningen, mobilitet, og Movia til efterretning.

2. Vanløse Lokaludvalg havde ikke bemærkninger til tilpasningen.

Protokolbemærkning:
Anne Rathleff bad om at få ført til protokols, at hun er bekymret for forringelsen af bus 10 fra 6 til 4 afgange i timen i myldretiden for de borgere, der berøres og da der ikke er regnet på, hvad det reelt koster at opretholde den fulde drift i myldretiden, har beslutningen ikke noget med økonomi at gøre.

Til top