Mødedato: 20.08.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Ansøgninger til Vanløsepuljen

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og træffe beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller på baggrund af Puljegruppens drøftelser;

  1. Teater Patrasket - "En uge med teater og sport i Vanløse" - projektet gives afslag.
  2. Euzen I/S - "Silent Concert" - projektet gives afslag.
  3. Adventskirkens Menighedspleje m.fl. - "Kursus for forældre i Vanløse med teenagebørn" - projektet bevilges det ansøgte beløb på 18.000 kr. som en underskudsgaranti.
  4. Kulturstationen Vanløse - "Sommerskole for forfatterspirer - forfatterbesøg" - projektet gives afslag.
  5. Kulturstationen Vanløse - "Litteraturarrangementer på Kulturstationen Vanløse efterår 2015 - projektet bevilges det ansøgte beløb på 17.500 kr. som en underskudsgaranti.
  6. Hyltebjerggård - "Sæsonprogram og annoncering af arrangementer på Hyltebjerggård" - projektet bevilges et reduceret beløb på 15.000 kr. som en underskudsgaranti.
  7. Vanløseklubben - "Udflugt til Damhussøen" - projektet bevilges det ansøgte beløb på 5.600 kr. som en underskudsgaranti.
  8. Kulturstationen Vanløse - "Vanløse Børneteaterfestival" - projektet bevilges det ansøgte beløb på 17.752 kr. som en underskudsgaranti.
  9. Kulturstationen Vanløse - "Koncerter på Kulturstationen Vanløse efterår 2015" - projektet bevilges et reduceret beløb på 50.000 kr. som en underskudsgaranti.
10. Kulturstationen Vanløse - "Papirmåne af Meridiano" - projektet gives afslag.
11. Kontakt mellem mennesker i Grøndal - "Åbent hus arrangement i Kontakt mellem mennesker i Grøndal" - projektet bevilges det ansøgte beløb på 8.500 kr. som en underskudsgaranti.
12. Teatergrad - "Husker du?" - projektet gives afslag.
13. Birgitte Skottfelt - "Højtidsfest for alverdens folk" - projektet bevilges det ansøgte beløb på 28.500 kr. som en underskudsgaranti.
14. Amatørsymfoniorkestret Euphrosyne - "Syng med koncert" - projektet gives afslag.
15. Flittige hænder i Vanløse - "Julemarked 2015" - projektet bevilges et reduceret beløb på 8.000 kr. som en underskudsgaranti.
16. Seniorklubben Vanløse - "Juleunderholdning for ældre 2015" - projektet bevilges det ansøgte beløb på 15.000 kr. som en underskudsgaranti.
17. Marianne Vestergaard Nielsen - "Pligtfri jul 2015" - projektet gives afslag.

Problemstilling

1. Teater Patrasket: "En uge med teater og sport i Vanløse" - 32.500 kr.
Kulturstationen Vanløse og Teater Patrasket ønsker at sætte fokus på teater og sport for de unge i Vanløse gennem et kombineret arrangement af teater, udstilling og sportsaktiviteter rettet mod de unge i alderen 10 år og op. Biblioteket vil som led i arrangementet sætte fokus på sport i en særlig udstilling og der vil i samarbejde med sportsklubber i Vanløse være mulighed for at spille bordtennis, minitennis, badminton og lignende sportsgrene, hvor lokalbefolkningen inviteres til at deltage. Formålet med aktiviteten er, at sætte fokus på de unges forhold til sport, og at få lokale sportsklubber til at deltage og fortælle hvad deres klubber kan tilbyde.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag.

Begrundelse:
Afslaget gives på baggrund af en økonomisk prioritering.

2. Euzen I/S: "Silent Concert" - 13.500 kr.
Som en ny satsning, for at introducere aldersgruppen 14-18 år til biblioteket, har det dansk/norske elektroniske orkester Euzen indgået et samarbejde med Københavns Biblioteker om en række lidt usædvanlige koncerter mellem reolerne. Koncerten kan kun nydes gennem høretelefoner, de øvrige biblioteksgæster vil kun høre den akustiske sang fra sangerinden. Formålet med aktiviteten er, at introducere de unge til en ny måde at bruge bibliotekerne på.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag.

Begrundelse:
Afslaget gives på baggrund af en økonomisk prioritering.

3. Adventskirkens Menighedspleje: "Kursus for forældre i Vanløse med teenagebørn" - 18.000 kr.
Dette kursus har til formål at hjælpe forældre i Vanløse med de problemer de står overfor i samværet med deres teenagebørn. På kurset arbejdet der blandt andet med, hvordan forældre kan hjælpe deres barn med at håndtere negative følelser, hjælpe barnet til at udvikle et realistisk og positivt selvbillede, løse konflikter på en ordentlig måde, skabe en kærlig og respektfuld atmosfære, så bl.a. ensomhedsfølelsen reduceres. Undervisningen forestås af en familieterapeut og en lærer.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb på 18.000 kr. som en underskudsgaranti.

Begrundelse:
Vanløse Lokaludvalg vægter projekter, der tilgodeser særligt udsatte i bydelen samt projekter, der styrker netværksdannelse.

4. Kulturstationen Vanløse: "Sommerskole for forfatterspirer - forfatterbesøg" - 5.000 kr.
Som en del af forfatterspirer-sommerskolen, ønsker Kulturstationen at give de deltagende børn mulighed for at møde en professionel og inspirerende forfatter. De har fået samtykke fra Nanna Foss, en af de mest lovende danske debutanter. Formålet med aktiviteten er at lære børn mere om, hvordan man skriver godt.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag.

Begrundelse:
Vanløse Lokaludvalg vægter, at projektet ikke er afholdt, når ansøgningen behandles i lokaludvalget.

5. Kulturstationen Vanløse: "Litteraturarrangementer på Kulturstationen Vanløse - efterår 2015" - 17.500 kr.
Formålet med projektet er at skabe en levende litteraturscene i Vanløse, som kan inspirere Vanløses borgere og skabe grundlag for dialog og debat borgerne imellem. Dette gøres ved at invitere aktuelle forfattere til at fortælle om og læse op fra deres seneste udgivelser. Med udgangspunkt i forfatternes ord, åbnes der op for dialog mellem forfatterne og borgerne. Derudover inviteres Vanløses borgere til en bogcafé centreret om et oplæg om et litterært emne.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb på 17.500 kr. som en underskudsgaranti.

Begrundelse:
Vanløse Lokaludvalg ønsker at støtte kulturelle projekter, der styrker netværksdannelsen samt skaber dialog og debat om og i bydelen.

6. Hyltebjerggård: "Sæsonprogram og annoncering af arrangementer på Hyltebjerggård" - 33.000 kr.
Hyltebjerggårds sæsonprogram indeholder en lang række af arrangementer og tilbud til alle borgere i Vanløse. Arrangementerne er bånde tilbagevendende månedlige arrangementer samt enkeltstående begivenheder. Fælles for alle arrangementer er ønsket om at skabe nye netværk og fællesskab for borgerne og herved forebygge ensomhed og social udstødelse, samt ønsket om at give borgerne en fælles referenceramme igennem gode kvalitative arrangementer og herved gøre Vanløse til et sjovere og mere trygt sted at leve.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med et reduceret beløb på 15.000 kr. til budgetposterne "udgifter til ekstern løn/honorarer" og "Annoncering/PR" som en underskudsgaranti.

Begrundelse:
Vanløse Lokaludvalg vægter projekter, der styrker netværksdannelse og projekter der tilgodeser særligt udsatte i bydelen.
Reduceringen ift. det ansøgte beløb skal ses på baggrund af en økonomisk prioritering. 

7. Birgitte Krogsdam: "Udflugt til Damhussøen" - 5.600 kr.
Vanløseklubben er en klub fortrinsvis for gangbesværede, blinde og svagtseende. Klubben mødes hver onsdag og deltager i forskellige aktiviteter som har rod i Vanløse. Klubben har aldrig været på udflugt i lokalområdet og søger derfor om støtte til en udflugt til Damhussøen/Damhusengen med guide.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb på 5.600 kr. som en underskudsgaranti.

Begrundelse:
Vanløse Lokaludvalg vægter projekter, der styrker netværksdannelse samt projekter, der tilgodeser særligt udsatte i bydelen.

8. Kulturstationen Vanløse: "Vanløse Børneteaterfestival 2015" - 17.752 kr.
Vanløse Børneteaterfestival præsenterer fem forskellige anmelderroste teaterforestillinger og en teaterlounge fyldt med kreative workshops for børn i alderen 11/2 til 12 år. For mange børn i Vanløse er Vanløse Børneteaterfestival det første møde med den professionelle scenekunst for børn. Festivalen giver dem mulighed for at møde teatrets verden i et trygt nærmiljø og for få penge. Forestillingerne bliver koblet til litteraturens verden samt til kreative værksteder, hvor børnene får mulighed for at være selvskabende og reflekterende i forhold til teateroplevelsen.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb på 17.752 kr. som en underskudsgaranti.

Begrundelse:
Vanløse Lokaludvalg vægter kulturelle projekter, og projekter der skaber dialog og debat om og i bydelen.

9. Kulturstationen Vanløse: "Koncerter Kulturstationen Vanløse efterår 2015" - 80.000 kr.
De rytmiske koncerter er et stærkt kort på Kulturstationen Vanløse. Igennem snart 10 år har de arbejdet  med at etablere en intim musikscene, der fungerer som et professionelt og ambitiøst alternativ til de større spillesteder i København. Formålet med det nye koncertprogram er at præsentere et varieret program af høj kvalitet for byens borgere som sammen kan få musikalske oplevelser, fællesskab og nærvær.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med et reduceret beløb på 50.000 kr.

Begrundelse:
Vanløse Lokaludvalg ønsker at støtte kulturelle projekter, der styrker netværksdannelse og udviklingen af en fælles bydelsidentitet.
Reduceringen ift. det ansøgte beløb skal ses på baggrund af, at lokaludvalget har begrænsede midler til disposition.
Ansøger er velkommen til at søge lokaludvalget senere på året i det tilfælde der skulle komme puljemidler retur til Vanløsepuljen. Ansøger opfordres til at holde sig orienteret på lokaludvalgets hjemmeside.

10. Kulturstationen Vanløse: "Papirmåne Af Meridiano" - 5.000 kr.
Kulturstationen søger om støtte til en prisbelønnet teaterforestilling. Forestillingen er gratis og giver derfor rig mulighed for at en målgruppe der ellers ikke har mulighed for at bruge penge på teater kan komme og få en fantastisk oplevelse.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag.

Begrundelse:
Afslaget skal ses på baggrund af en økonomisk prioritering.

11. Kontakt mellem Mennesker i Grøndal: "Åbent hus arrangement i Kontakt mellem Mennesker i Grøndal" . 8.500 kr.
Kontakt mellem Mennesker i Grøndal søger om støtte til et åbent hus arrangement for at udbrede kendskabet til foreningen og dens mange aktiviteter. Målgruppen er alle Vanløses borgere men særligt ældre og ensomme Vanløseborgere.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb på 8.500 kr. som en underskudsgaranti.

Begrundelse:
Vanløse Lokaludvalg vægter projekter, der styrker netværksdannelse samt projekter, der tilgodeser særligt udsatte i bydelen.

12. Teatergrad: "Husker du?" - 120.000 kr.
Forestillingen "Husker du?" er en forestilling for ældre på plejehjem og deres pårørende. Den er et rørende og humoristisk portræt af et liv, hvor hukommelsen er sat ud af spil, og hvor musikken bliver nøglen til livet. Der lægges vægt på, at det er en forestilling, der skal ses sammen med de ældres pårørende. Formålet med aktiviteten er at forbedre nogle ældres livskvalitet ved at give en musikalsk og sanselig teateroplevelse samt at give de ældre en oplevelse de kan dele med deres pårørende.

Puljegruppens indstilling: 
Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag.

Begrundelse:
Afslaget skal ses på baggrund af en økonomisk prioritering.

13. Birgitte Skottfelt: "Højtidsfest for alverdens folk" - 28.500 kr.
Formålet med denne højtidsfest, er at skabe en fest i Vanløse med fokus på det tværkulturelle miljø i Vanløse. Lokaludvalget har tidligere holdt 3 fester i meget tæt samarbejde med forældrecafeen i Lønstrupgård, og nu er tiden moden til at gentage succesen, men denne gang med forældrecafeen som ansøger. Festen bliver skabt af en masse Vanløseborgere på tværs af religion og kultur og formålet med festen er at øge interkulturel forståelse gennem samarbejde.

Puljegruppens indstilling: 
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb på 28.500 kr. som en underskudsgaranti.

Begrundelse:
Vanløse Lokaludvalg vægter projekter, der styrker samarbejdet på tværs af f.eks. kultur, alder og etnicitet samt projekter der styrker netværksdannelse.

14. Amatørsymfonikorkestret Euphrosyne: "Syng med koncert" - 8.500 kr.
2015 er året hvor Carl Nielsens fødselsdags fejres og amatørsymfoniorkestret Euphrosyne har tilrettelagt et program med kende danske sange af Carl Nielsen. Amatørsymfoniorkestret spiller og publikum synger, godt hjulpet af et lille børnekor. Koncerten henvender sig til alle musik- og sangglade i alle aldre. Formålet med aktiviteten er at give publikum en musikalsk oplevelse forstærket af aktiv deltagelse - at synge med.

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag.

Begrundelse:
Afslaget gives på baggrund af begrænsede midler.
Ansøger er velkommen til at søge lokaludvalget senere på året, i det tilfælde der skulle komme puljemidler retur til Vanløsepuljen.
Ansøger opfordres til at holde sig orienteret på lokaludvalgets hjemmeside.

15. Flittige Hænder i Vanløse: "Julemarked 2015" - 14.000 kr.
Julemarkedet er en tilbagevendende aktivitet som såvel borgere som markedsdeltagere glæder sig forventningsfuldt til. Målgruppen er alle borgere fra 0-100 år som her kan komme i julestemning og lade sig inspirere og underholde. 

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med et reduceret beløb på 8.000 kr. som en underskudsgaranti.

Begrundelse:
Reduceringen ift. det ansøgte beløb skal ses på baggrund af, at lokaludvalget har begrænsede midler til disposition.
Ansøger er velkommen til at søge lokaludvalget senere på året i det tilfælde der skulle komme puljemidler retur til Vanløsepuljen.
Ansøger opfordres til at holde sig orienteret på lokaludvalgets hjemmeside.

16. Seniorklubben Vanløse: "Juleunderholdning for ældre 2015" - 15.000 kr.
Seniorklubben søger om støtte til leje af lokale samt underholdning ved 3 julefester for pensionister i Vanløse. Formålet med aktiviteten er at samle enlige og ensomme ældre til socialt samvær i forbindelse med julen. Der søges til 3 julefester for at tilgodese flest mulige ældre i Vanløse. 

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb på 15.000 kr. som en underskudsgaranti.

Begrundelse:
Vanløse Lokaludvalg vægter projekter, der tilgodeser særligt udsatte i bydelen samt projekter, der styrker netværksdannelse.

Marianne Vestergaard Nielsen: "Pligtfri jul 2015" - 12.500 kr.
Ansøger ønsker at holde en juleaften for de ældre i Vanløse som skal sidde alene. Mad, juletræ og gaver søges sponsoreret og der søges lokaludvalget om støtte til hjemmeside, annoncering, lokaleleje mm. 

Puljegruppens indstilling:
Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag.

Begrundelse:
Afslaget skal ses på baggrund af, at lokaludvalget har begrænsede midler til disposition.
Ansøger er velkommen til at søge lokaludvalget senere på året i det tilfælde der skulle komme puljemidler retur til Vanløsepuljen.
Ansøger opfordres til at holde sig orienteret på lokaludvalgets hjemmeside.

Puljegruppen opfordrer til, at ansøger tager kontakt til lokaludvalgets sociale arbejdsgruppe i det nye år mhp. et eventuelt samarbejde om et fremtidigt lignende projekt.












 




Løsning

Lokaludvalget drøfter projekterne og Puljegruppens indstillinger, og træffer beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen med udgangspunkt heri.

Økonomi

Se under dagsordenspunkt 3 "Status på økonomi".
/Bent Christensen

Beslutning

En oversigt over alle afstemninger findes på eDoc sagsnummer 2015-0163078

Lokaludvalget traf beslutning om følgende, på baggrund af puljegruppens drøftelser:

1.Teater Patrasket - "En uge med teater og sport i Vanløse
Lokaludvalgsmedlem Peter Haahr bad om afstemning om en ny indstilling: Ansøgningen gives tilsagn
For: 3
Imod: 12
Afstod: 1

Peter Haahrs indstilling bortfaldt.

Puljegruppens indstilling blev godkendt uden afstemning. Projektet fik afslag. 

2. Euzen I/S - "Silent Concert".
Pujlegruppens indstilling blev godkendt uden afstemning, og projektet fik afslag.

 3. Adventskirkens Menighedspleje m.fl. - "Kursus for forældre i Vanløse med teenagebørn".
Lokaludvalgsmedlem Erik Meier Andersen forlod mødet p.g.a. inhabilitet.
Indstillingen blev sat til afstemning
For: 12
Imod: 4
Afstod: 0
 
Pujlegruppens indstilling blev godkendt. Projektet blev bevilget det ansøgte beløb på 18.000 kr. som en underskudsgaranti.

4. Kulturstationen Vanløse - "Sommerskole for forfatterspirer - forfatterbesøg".
Pujlegruppens indstilling blev godkendt uden afstemning, og projektet fik afslag.

5. Kulturstationen Vanløse - "Litteraturarrangementer på Kulturstationen Vanløse efterår 2015.
Pujlegruppens indstilling blev godkendt uden afstemning, og projektet blev bevilget det ansøgte beløb på 17.500 kr. som en underskudsgaranti. 

6. Hyltebjerggård - "Sæsonprogram og annoncering af arrangementer på Hyltebjerggård".
Lokaludvalgsmedlem Hanne Larsen forlod mødet p.g.a. inhabilitet.
Pujlegruppens indstilling blev godkendt uden afstemning, og projektet blev bevilget et reduceret beløb på 15.000 kr. som en underskudsgaranti.

 7. Vanløseklubben - "Udflugt til Damhussøen".
 Pujlegruppens indstilling blev godkendt uden afstemning, og projektet blev bevilget det ansøgte beløb på 5.600 kr. som en underskudsgaranti.

 8. Kulturstationen Vanløse - "Vanløse Børneteaterfestival".
 Pujlegruppens indstilling blev godkendt uden afstemning, og projektet blev bevilget det ansøgte beløb på 17.752 kr. som en underskudsgaranti.

 9. Kulturstationen Vanløse - "Koncerter på Kulturstationen Vanløse efterår 2015".
 Pujlegruppens indstilling blev godkendt uden afstemning, og projektet blev bevilget et reduceret beløb på 50.000 kr. som en underskudsgaranti.

10. Kulturstationen Vanløse - "Papirmåne af Meridiano".
 Pujlegruppens indstilling blev godkendt uden afstemning, og projektet fik afslag.

11. Kontakt mellem mennesker i Grøndal - "Åbent hus arrangement i Kontakt mellem mennesker i Grøndal".
Lokaludvalgsmedlem Anne Fausbøll og suppleant Niels Olsen forlod mødet pg.a. inhabilitet.
Pujlegruppens indstilling blev godkendt uden afstemning, og projektet blev bevilget det ansøgte beløb på 8.500 kr. som en underskudsgaranti.

12. Teatergrad - "Husker du?".
 Pujlegruppens indstilling blev godkendt uden afstemning, og projektet fik afslag.

13. Birgitte Skottfelt m.fl. - "Højtidsfest for alverdens folk".
 Lokaludvalgsmedlem Pr Stengade forlod mødet p.g.a. inhabilitet.
Projektet blev bevilget det ansøgte beløb på 28.500 kr. som en underskudsgaranti.

14. Amatørsymfoniorkestret Euphrosyne - "Syng med koncert".
Lokaludvalgsmedlem Erik Meier Andersen forlod mødet p.g.a. inhabilitet.
Pujlegruppens indstilling blev godkendt, og projektet fik afslag.

15. Flittige hænder i Vanløse - "Julemarked 2015".
 Pujlegruppens indstilling blev godkendt, og projektet blev bevilget et reduceret beløb på 8.000 kr. som en underskudsgaranti.

16. Seniorklubben Vanløse - "Juleunderholdning for ældre 2015".
Lokaludvalgsmedlem Hans Thomsen forlod mødet p.g.a. inhabilitet.
Lokaludvalgsmedlem Svend Jacobsen bad om afstemning om puljegruppens indstilling.
For: 10
Imod: 3
Afstod: 3

Pujlegruppens indstilling blev godkendt, og projektet blev bevilget det ansøgte beløb på 15.000 kr. som en underskudsgaranti.

17. Marianne Vestergaard Nielsen - "Pligtfri jul 2015".
 Pujlegruppens indstilling blev godkendt, og projektet fik afslag.
Til top