Mødedato: 20.08.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Status på økonomi - august 2015

Se alle bilag
Lokaludvalget orienteres om status på forbrug af puljemidler.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg har i 2015 et samlet puljebudget på 1.486.000 kr. 

Ved lokaludvalgets ordinære møde den 11. december traf lokaludvalget beslutning om at fordele årets puljebudget således:

Vanløsepuljen - 886.000
Egne projekter - 600.000

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2015 til efterretning.
2. at Vanløse Lokaludvalg aflyser ansøgningsrunden den 22. september pga. meget få økonomiske midler i Vanløsepuljen.

Problemstilling

1. Vanløse Lokaludvalg har i 2015 et samlet puljebudget på 1.486.000 kr. 

For at give lokaludvalget et løbende overblik over budget, forbrug og disponering af puljemidlerne, fremlægger sekretariatet på hvert ordinære møde en status over forbruget.

Det aktuelle forbrug af puljemidler til både lokaludvalgets egne projekter og i forbindelse med bevillinger fra Vanløsepuljen, fremgår af vedlagte bilag.

2. Der er d.d. 184.478,05 kr. tilbage til disposition i Vanløsepuljen.
Såfremt Puljegruppens indstillinger imødekommes på dette møde, vil der være 626,05 kr. tilbage til disposition i Vanløsepuljen.
Det indstilles derfor at aflyse ansøgningsfristen den 22. september og tidligst behandle ansøgninger til Vanløsepuljen igen ved lokaludvalgsmødet den 19. november, i det tilfælde at der skulle være tilkommet yderligere midler til Vanløsepuljen.

Løsning

1. Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
2. Lokaludvalget aflyser ansøgningsrunden i september.

Økonomi

Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde 11. december 2014 at fordele puljemidlerne i en pulje til egne projekter og de resterende i Vanløsepuljen, som personer, foreninger m.fl. kan ansøge om midler fra. 

Fordelingen ser således ud:

Pulje

Budget

Disponeret over

Rest til disposition

Vanløsepuljen

886.000,00 kr.

701.521,95 kr.

184.478,05 kr.

Egne projekter

600.000,00 kr.

447.388,85 kr.

152.611,15 kr.


Beslutninger, der kan træffes på mødet den 20. august

Vanløsepuljen:
Der er 17 ansøgninger til Vanløsepuljen jf. dagsordenspunkt 4.
Der søges samlet om 434.852,00 kr. til dette møde
Der er d.d. 184.478,05 kr. tilbage til disposition i Vanløsepuljen, hvorfor alle ansøgninger ikke kan bevilges ansøgte beløb. 
Såfremt puljegruppens indstillinger imødekommes vil der være 626,05 kr. tilbage til disposition i Vanløsepuljen.

Egne projekter:
Såfremt lokaludvalget, i dagsordenspunkterne 6, 7, 8, 9 og 10 beslutter at afsætte hhv.:

- 28.000 kr. til Projekt Juletræ 2015
- 15.900 kr. til Projekt Gæstebud 2015
- 19.500 kr. til Projekt Borgermøde/teater om alkohol
- 13.250 kr. til Projekt Tryk af håndbog for private fællesveje
- 42.000 kr. til Projekt Årsrapport

vil der være 33.961,15 kr. til disposition i egne projekter.   

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.

Lokaludvalget tog orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2015 til efterretning.

Lokaludvalget traf beslutning om ikke at aflyse ansøgningsrunden den 22. september, da der forventes at kommer flere penge i puljen indenfor de næste par uger.
Til top