Mødedato: 20.06.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Beslutning om projekt Pizza og politik

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tager beslutning om projekt Pizza og Politik og afsætning af puljemidler hertil.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender projekt Pizza og Politik jf. projektbeskrivelsen og afsætter 14.000 kr. i 2019-puljemidler til dets gennemførsel.

Problemstilling

Pizza og Politik er navnet på et nyt projekt, som går ud på at arrangere et event sammen med unge, der bor i Vanløse, hvor der diskuteres politik i et mere uformelt miljø, mens man spiser pizza i fællesskab. Til arrangementet udvælges et tema, f.eks. klima, og der inviteres en relevant foredragsholder eller debattør, som holder et kort oplæg, der efterfølgende debatteres blandt de fremmødte unge. Projektet henvender sig til unge (Vanløse)borgere mellem 15-20 år og skal afholdes ultimo september eller primo oktober.

Projektet vil skabe kontakt til unge i Vanløse og omegn, og den overordnede målsætning handler om, hvordan man engagerer unge i Vanløse indenfor lokalpolitik og fællesaktiviteter. Ved at få kontakt til unge Vanløseborgere har lokaludvalget mulighed for at få de unges input til udviklingen i Vanløse, hvilket er vigtigt, hvis Vanløse skal være en bydel for alle.

Børne- og ungearbejdsgruppen arbejder på danne et ungeudvalg, hvor unge Vanløseborgere skal være med til at videreudvikle konceptet.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender projekt Pizza og Politik jf. projektbeskrivelsen og afsætter 14.000 kr. i 2019-puljemidler hertil.

Økonomi

Pizza

7000 kr.

Foredragsholder

5000 kr.

Drikkevarer

1000 kr.

Chips, pynt og diverse

1000 kr.

Total

Kr. 14.000

Videre proces

Børn- og ungearbejdsgruppen og sekretariatet går videre med planlægning af arrangementet.

/Bent Christensen

 

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top