Mødedato: 20.06.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Orientering: Miljøfestival 2013

Lokaludvalget orienteres om Københavns Kommunes Miljøfestival 2013, som bliver en optakt til fejringen af København som European Green Capital i 2014.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller
  1. at Vanløse lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen inviterer Københavns Lokaludvalg til at være med til at arrangere den årlige miljøfestival.

Forvaltningen arrangerer en bydækkende event i centrum, mens Lokaludvalgene står for lokale aktiviteter, der understøtter formålet med festivalen, dens temaer mv. I 2013 vil forvaltningen udnytte potentialet i, at ti tusindsvis af byens borgere besøger Københavns Rådhus på Kulturnatten og derfor gennemføre en række aktiviteter på Rådhuspladsen. De skal på en underholdende måde vise, hvorfor København er European Green Capital i 2014, samt hvordan københavnerne har bidraget hertil.

Der er afsat en pulje på 300.000 kr. til 50% medfinansiering af de lokale aktiviteter i bydelene. Lokaludvalgssekretariatets arbejdstid kan indregnes som medfinansiering fra Lokaludvalgenes side.

De lokale aktiviteter kan betragtes som en del af Miljøfestivalen, hvis de finder sted i løbet af uge 41, er offentlige og falder inden for et eller flere af temaerne: Fremtiden gode by(-liv), Ressource-effektivitet og bæredygtigt forbrug, Den blå og grønne by, Grøn mobilitet, Klima & grøn omstilling.

Lokaludvalgets miljømedarbejdere vil deltage i en workshop om udvikling af aktiviteter og vil drøfte eventuelle samarbejder med de andre lokaludvalg mhp. optimering af arbejdstid og evt. større og samlede investeringer i forbindelse med Miljøfestivalen.

En egentlig indstilling til beslutninger vedr. Lokaludvalgets deltagelse i Miljøfestivalen vil komme på dagsordenen til Lokaludvalgsmødet den 15. august 2013.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Lokaludvalget.

Videre proces

26. juni 2013: Workshop om udvikling af aktiviteter
26. juni - 26. august 2013: Løbende dialog med TMF om aktiviteter.
26. august 2013: Deadline for projektbeskrivelse og budget. TMF sender grafisk identitet og materialepakke til deltagerne.
7.-13. oktober 2013: Mulige datoer for miljøfestival-aktiviteter.
/Bent Christensen

Oversigt over politisk behandling

For yderlgiere information henvises til Teknik- og Miljøudvalgets beslutning vedr. årets Miljøfestival, som blev truffet på mødet d. 13. maj 2013: 

https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Teknik-OgMiljoeudvalget/13-05-2013/39e112c3-2a71-4dac-8b7b-404caf6aecfe/9daeacc8-e30f-43d7-b7ba-b8121b03b8c0.aspx .
Til top