Mødedato: 19.11.2020, kl. 18:30
Mødested: Teams

A-sag: Orientering om arbejdet med bydelsplan

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg tager orientering om arbejdsgruppernes udvalgte projekter, procesplan, disposition og projektbeskrivelse i forbindelse med bydelsplan til efterretning. 

Indstilling

Formanden indstiller, 

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager arbejdsgruppernes orientering om deres udvalgte bydelsplanprojekter til efterretning. 
  2. at Vanløse Lokaludvalg drøfter tovholdergruppens forslag til procesplan, disposition samt projektbeskrivelse for bydelsplan, som fremlægges til godkendelse i decembermødet. 

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg besluttede på lokaludvalgsmødet i august at udarbejde en bydelsplan i 2020-2021 i et anderledes format end tidligere. Bydelsplanen er borgernes mulighed for at komme med ideer til bydelens fremtidige udvikling og er et vigtigt grundlag for, at Rådhusets politikere kan orientere sig og tage stilling til lokale visioner og udfordringer. Vanløses nye bydelsplan kan på den måde fungere som et oplæg til det kommende kommunalvalg og som en introduktion til et nyvalgt lokaludvalg i 2022 (der herefter forventes at udarbejde en ny bydelsplan).

Arbejdsgruppernes udvalgte projekter 

Alle arbejdsgrupper har indmeldt de 1-2 udvalgte projekter, som de vil beskæftige sig med i forbindelse med bydelsplanen. Børn og Unge, Kultur og Fritid samt Trafik og Plan har indsendt skabeloner, der giver indblik i den borgerinddragelse og evt. politikerinddragelse, som arbejdsgrupperne vil foretage sig i bydelsplanperioden. Skabelonerne giver samtidig en beskrivelse af den forudgående borgerinddragelse og evt. politikerinddragelse, som arbejdsgrupperne har foretaget sig i forbindelse med projekterne (Se bilag). Natur og Miljø samt Social og Sundhed indsender deres skabeloner inden lokaludvalgets møde i december. Social og Sundhed er pt. afventende ift. hvilken retning det demensvenlige forsøgsprojekt udvikler sig i Vanløse. 

Der afholdes bydelsplanseminar via Teams den 26. november 2020, hvor alle suppleanter, lokaludvalgs- og arbejdsgruppemedlemmer er velkomne til at deltage. Til seminaret præsenterer en repræsentant fra hver arbejdsgruppe arbejdsgruppens bydelsplanprojekter, herunder deres tanker og overvejelser omkring borger- og politikerinddragelse samt projekternes realiserbarhed. Arbejdsgrupperne kan hver holde et oplæg på maks 15 minutter til seminaret, som vil være efterfulgt af spørgsmål og dialog med deltagerne. Til seminaret har alle mulighed for at give konstruktiv feedback og sparring. 

Procesplan, disposition og projektbeskrivelse

Til lokaludvalgsmødet i september 2020 blev der nedsat en tovholdergruppe for bydelsplan, der står for den tværgående koordinering af bydelsplanen. Tovholdergruppen afholdte koordineringsmøde d. 8. oktober 2020 og er på den baggrund kommet frem til forslag til procesplan, disposition og projektbeskrivelse som fremgår af bilagene. Projektbeskrivelsen er for at lave en overordnet ramme for arbejdsgruppernes beskrivelse af projekter i selve bydelsplanen. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering om arbejdsgruppernes udvalgte projekter til efterretning. 

Vanløse Lokaludvalg drøfter tovholdergruppens forslag til procesplan, disposition samt projektbeskrivelse for bydelsplan, som fremlægges til godkendelse i decembermødet. 

Økonomi

Der er pt. ikke udarbejdet et budget for bydelsplanarbejdet, men der må forventes at skulle afsættes midler til forskellige aktiviteter på et senere møde. 

Videre proces

Der afholdes bydelsplanseminar og sekretariatet udarbejder et budget for bydelsplanarbejdet i 2021. 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog arbejdsgruppernes orientering om deres udvalgte bydelsplanprojekter til efterretning.

2. Vanløse Lokaludvalg tager stilling til tovholdergruppens forslag til procesplan, disposition og projektbeskrivelse for bydelsplan i decembermødet.

Til top