Beslutning om deltagelse i Åbent Hus-arrangement i Kulturstationen Vanløse
Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til, om man vil deltage i Kulturstationens årlige Åbent Hus-arrangement, som finder sted lørdag den 26. oktober kl. 11-14.
Formålet med dagen er at synliggøre alle husets kulturaktører for bydelens borgere.
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at deltage i Kulturstationens årlige Åbent Hus-arrangement lørdag den 26. oktober 2024 kl. 11-14 og afsætter 500 kr. i 2024-puljemidler hertil.
2. at Vanløse Lokaludvalg beslutter hvem der deltager i Åbent Hus-arrangement.
Problemstilling
Kulturstationen Vanløse inviterer igen i år Vanløses borgere til Åbent Hus-arrangement og som aktør i Kulturstationen er Vanløse Lokaludvalg inviteret med til at deltage.
Lokaludvalgets deltagelse kan bidrage til at skabe synlighed omkring lokaludvalget blandt de Vanløseborgere, der endnu ikke kender lokaludvalget og dets arbejde. Deltagelse vil ligeledes være en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på lokaludvalgets borgerpanel, suppleantliste, temagrupper etc.
Formålet med dagen fra Kulturstationens side er at give Vanløseborgerne mulighed for at besøge huset og hilse på og høre om alle de forskellige kulturaktører der har aktiviteter i Kulturstationen Vanløse.
Der bliver markedsplads i Flexsalen, med mulighed for optræden, prøvetimer og opvisninger mm. fra de forskellige aktører i Kvansalen og infoboder i Heerupsalen. I resten af huset er der mulighed for at lave aktiviteter eller indslag, der kræver lidt mere ro.
Derudover vil Kulturstationen Vanløse stå for forskellig underholdning i huset i løbet af dagen.
Temagruppen for Byliv, kultur og erhverv har drøftet sagen og Hanna, Peter og Bent har meldt sig til at deltage, men erfaringsmæssigt er det en god idé med lidt flere medlemmer, for at sikre at hele tidsperioden kl. 11-14 er dækket.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg beslutter at deltage i Kulturstationens årlige Åbent Hus-arrangement lørdag den 26. oktober 2024 kl. 11-14 og afsætter 500 kr. i 2024-puljemidler hertil, samt beslutter hvem der deltager i Åbent Hus-arrangement.
Økonomi
Forplejning til de lokaludvalgsmedlemmer der deltager i arrangementet - 500 kr.
Videre proces
Hvis lokaludvalget vælger at deltage, giver sekretariatet besked til Kulturstationen Vanløse.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at deltage i Åbent Hus på Kulturstationen 26. okt. 2024 og afsatte 500 kr. i 2024-puljemidler til dertil.
2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at Hanna Feddersen, Peter Haahr, Bent Christensen og en repræsentant fra temagruppen Idræt, bevægelse og sundhed deltager og bemander lokaludvalgets infobod ved Kulturstationens Åben Hus arrangement.