Mødedato: 19.09.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Foreløbigt program for LU-seminar 10. nov. 2024

Vanløse Lokaludvalg skal drøfte og komme med input til foreløbigt udkast til programindhold for lokaludvalgets seminar 10. november 2024.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og kommer med input til foreløbigt udkast til programindhold for lokaludvalgets seminar søndag den 10. november 2024.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg besluttede i møde den 22. februar 2024 at afholde lokaludvalgsseminar i efteråret 2024 og at forretningsudvalget skulle komme med et oplæg til indhold. På baggrund af lokaludvalgsmedlemmernes tilbagemeldinger i løbet af foråret, blev det besluttet at lægge seminaret søndag den 10. november 2024.

Forretningsudvalget har drøftet sagen i et planlægningsmøde den 29. august 2024 og har lavet et udkast til ramme for dagens program. Udgangspunktet har været, at det er vigtigt, at I har en dag med tid til inspiration og drøftelser, I normalt ikke har tid til i de ordinære møder med mulighed for at komme mere i dybden. Da I kun har én dag, hvor der også skal være plads til pauser, vil I ikke kunne nå det hele. Det vil f.eks. være svært både at nå en udflugt/et inspirationsbesøg og et oplæg/dialog med en eventuel gæst samme dag.

Udkast til ramme for program

Evaluering:
- status på bydelsplan
- status på organisering og alle de ting vi har ændret såsom inddeling i temagrupper og mødefrekvens

Politisk repræsentation og aktivering af bagland og netværk
- hvordan aktiveres LU-medlemmer der ikke deltager i temagrupper
- hvordan aktiveres de politiske repræsentanter?
- hvordan gør medlemmerne optimal brug af deres bagland og netværk?

Fremadrettet:
- hvad skal vi nå i 2025 (det sidste år i valgperioden)?
- hvordan vil vi prioritere vores bydelsplanindsatser?

Det vil som nævnt ovenfor ikke være muligt både at nå en udflugt og besøg af gæst udefra, hvis I også skal have tid til fælles (interne) drøftelser. Forretningsudvalget foreslår derfor, at lokaludvalget drøfter og vælger et af nedenstående forslag:

Udflugt/inspirationsbesøg:
Bispebjerg eller Brønshøj-Husum har f.eks. flere mulige udflugtsmål i forbindelse med lokaludvalgets arbejde. De falder primært indenfor emnerne: børn, unge, og fritid, med fokus på enten kultur eller natur. Et givent udflugtsmål vil blive bestemt ud fra hvor vi kan være på dagen.

Oplægsholder:
Politiker: BR-medlem, TMU-medlem, OB, BR-medlem med interesse for et særligt område/relevant projektemne.)
Andre: Kenneth Horst Hansen (Bystrategisk chef i CBU, ØKF)
En given oplægsholder vil ikke være så tidskrævende som en udflugt og kan gennemføres uafhængigt af hvor vi er på dagen.

Sekretariatet finder en passende lokalitet til selve afholdelsen, som både kan levere møde- og gruppelokaler samt forplejning og som enten er en del af Københavns Kommune eller har en indkøbsaftale med kommunen. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter og kommer med input til foreløbigt program for lokaludvalgets seminar søndag den 10. november 2024, hvorefter forretningsudvalget arbejder videre med programmet i samarbejde med sekretariatet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Forretningsudvalget arbejder videre med programmet i samarbejde med sekretariatet.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg drøftede input til programindhold for lokaludvalgets seminar, bl.a. hvordan man arbejder med at måle sine resultater/succeskriterier, dialog om hvad samarbejdsparter tænker om lokaludvalgene (f.eks. BR-medlem), hvordan melder Lokaludvalget tilbage til borgerne, oplæg fra temagrupperne om deres arbejde.
Til top