Mødedato: 19.09.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om puljeansøgninger til Vanløsepuljen

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal træffe beslutning om puljeansøgninger til Vanløsepuljen for 2024. Lokaludvalget har modtaget fem ansøgninger, som forretningsudvalget har drøftet og udarbejdet indstillinger til. Puljeansøgningerne behandles som udgangspunkt som B-sag, medmindre der kan være spørgsmål om inhabilitet eller hvis forretningsudvalget ønsker en drøftelse af en puljeansøgning i lokaludvalget. 

Indstilling

1. næstforperson indstiller på baggrund af forretningsudvalgets drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg:

  1. Støtter med 10.000 kr. i 2024-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen: Utiltalende mennesker i København - en romankoncert

Problemstilling

1. Alteration v/ Morten VestUtiltalende mennesker i København - en romankoncert

Ansøgningen dækker over opførelsen af romankoncerten “Utiltalende mennesker i København” i Frodes Folkehus i Vanløse. Koncerten er et ord- og musikværk om København og alle os københavnere. Ansøger forventer ca. 45 personer og arrangementet henvender sig særligt til litteratur, jazz og/eller byhistorisk interesserede i lokalområdet. Der søges om 10.000 kr.

Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet bevilges støtte på 10.000 kr. øremærket udgiftsposterne honorarer, lokaleomkostninger og PR, da projektet er med til at styrke de kulturelle fællesskaber og kulturliv på Kulturstationen Vanløse jf. lokaludvalgets bydelsplan. Støtten gives som en underskudsgaranti.

Oversigtsskema i forbindelse med forretningsudvalgets behandling af puljeansøgninger er vedhæftet B-sag og fremgår af internetdagsorden for både A- og B sager på dagsorden.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender forretningsudvalgets indstillinger til beslutning om afslag eller bevilling af 2024-puljemidler som underskudsgaranti fra Vanløsepuljen.

Økonomi

Der er i alt én puljeansøgning, der behandles som A-sag og fire puljeansøgninger, der behandles som B-sag. Der ansøges om et samlet beløb på 81.500 kr. Der er 87.476 kr. tilbage i Vanløsepuljen. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge forretningsudvalgets indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 81.500 kr. og have 5.976 kr. tilbage i Vanløsepuljen. 

Videre proces

Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Jan Lindboe og Peter Haahr var ikke til stede under sagens behandling grundet inhabilitet

Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.000 kr. i 2024-puljemidler i underskudsgaranti til ansøgning: Utiltalende mennesker i København - en romankoncert.

Til top