Valg til lokaludvalgene, regler og forslag til valgområder.
Indstilling og beslutning
- at Vanløse Lokaludvalg tager retningslinjer for lokaludvalgenens opstillingsmøde, herunder notat fra Økonomiforvaltningen vedr. svar på arbejdsgruppens spørgsmål, til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om arbejdsgruppens forslag til valggrupper/ områder i et kommende lokaludvalg.
- at Vanløse Lokaludvalg tager til efterretning, at oversigt over foreninger m.v. bliver forelagt lokaludvalget på mødet i oktober.
Problemstilling
Een gang hvert fjerde år, i forlængelse af kommunalvalget, afholder Økonomiforvaltningen et opstillingsmøde, hvor lokale foreninger, frivillige organisationer, brugerbestyrelser på skole-, idræts-, ældre- og daginstitutionsområdet og andre sammeslutninger (herefter: foreninger), der virker lokalt, mødes for at sammensætte et lokaludvalg, som repræsenterer bydelen. Borgerrepræsentationen godkender efterfølgende opstillingsmødets indstilling, hvorefter et nyt lokaludvalg kan konstituere sig.
Opstillingsmødet for Vanløse Lokaludvalg er fastsat til tirsdag den 5. marts 2014. Ugen inden, den 25. februar, holder sekretaraitet et orienteringsmøde for alle tilmeldte, med det formål at give mødedeltagere mulighed for at tale med hinanden inden mødet, samt stille spørgsmål til retningslinjerne og mødets afvikling.
I forlængelse af det seneste valg til lokaludvalgene i 2009 er retningslinjerne for opstillingsmødet blevet ændret. Retningslinjerne var i høring i lokaludvalgene i forbindelse med den seneste evaluering i 2010. De nye retningslinjer er vedlagt dagsordnen i kopi og vil kort blive gennemgået af udvalgssekretæren på mødet.
Vanløse Lokaludvalg har i forsommeren 2013 nedsat en gruppe, med det formål at drøfte og forberede ønsker til opstillingsmødet og valghandlingen på mødet. Gruppen holdt sit seneste møde den 5. september, og på baggrund af dette møde er der blevet stillet en række spørgsmål til Økonomiforvaltningen/ Rådhusdelen. Notat fra forvaltningen er vedlagt dagsordnen i kopi.
Valggrupper.
Valget til nyt lokaludvalg er inddelt i to adskilte afstemninger: 1 - Interesseområder/ valgområder (herefter valggrupper) og 2 – personvalg. Lokaludvalgets arbejdsgruppe for valgplanlægning har på sit møde 5. september udarbejdet et forslag til opstillingsmødet. Forslaget er et forsøg på at lave områder, der både hænger sammen indholdsmæssigt samt kan sikre en plads i et kommende lokaludvalg til de særlige grupper, det nuværende lokaludvalg ønsker, fortsat kan sikres en plads. Forslaget er vedlagt dagsordnen i kopi.
Foreningsliste.
Forud for opstillingsmødet skal lokaludvalgenes sekretariater så vidt muligt have registreret de lokale foreninger i de eneklte bydele, med henblik på at informere om og indkalde til opstillingsmøde. Sekretariatet er godt igang med registreringen, og har på nuværende tidspunkt indhentet adresser på godt 300 foreninger. Registreringen skal være afsluttet senest på dagen for kommunalvalget, altså den 19. november 2013. Foreningslisten forelægges lokaludvalget til orientering og endelig kvalificering på mødet i oktober. Økonomiforvaltningen har truffet beslutning om, at indkaldelser til opstillingsmødet udelukkende vil blive udsendt elektronisk.
Løsning
Lokaludvalget tager retningslinjerne til efterretning, herunder svar fra Økonomiforvaltningen, Rådhusdelen vedr. afklaring på spøgsmål vedr. retningslinjerne.
Valggrupper/ områder.
Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om forslag til valggrupper til opstillingsmødet.
Foreningslisten.
Lokaludvalget tager til efteretning at listen fremlægges på møde i oktober. Alle udvalgsmedlemmer, suppleanter samt arbejdsgruppemedlemmer opfordres til at sende navne på foreninger m.v. til sekretariatet.
Økonomi
Videre proces
Beslutning
Ad 1: Lokaludvalget drøftede og tog retningslinjer for lokaludvalgenens opstillingsmøde, herunder notat fra Økonomiforvaltningen vedr. svar på arbejdsgruppens spørgsmål, til efterretning. Lokaludvalget ønsker en afklaring af, hvordan forvaltningen vil forhindre, at mødedeltagere skifter valggruppe mellem afstemninger på opstillingsmødet, og dermed får mulighed for at stemme to gange.
Ad 2: Lokaludvalget havde følgende afstemninger inden endelig godkendelse af forslag til valggrupper:
Afstemningen 1: Der ønskes en opdeling af området Kultur og Idræt i to grupper.
Imod forslaget stemte 12, for forslaget stemte 3, 4 medlemmer afstod fra at stemme, forslaget blev forkastet.
Afstemningen 2: Der ønskes en ekstra plads til Miljø fra Kultur og idræt.
Imod forslaget stemte 12, for forslaget stemte 6, 1 medlem afstod fra at stemme, forslaget blev forkastet.
Afstemningen 3: Der ønskes en ekstra plads området integration.
Imod forslaget stemte 10, for forslaget stemte 4 for, 4 medlemmer afstod fra at stemme, forslaget blev forkastet.
Lokaludvalget traf beslutning om følgende tilføjelse til protokollen:
Valgmødet bør gøres opmærksom på integrationsforeninger med fordel ville kunne indgå i valggruppen Kultur og Idræt.
Lokaludvalget traf beslutning om følgende forslag til valggrupper på opstillingsmødet:
Valggruppe |
Forslag til antal |
1 - Børn og Unge |
2 |
2 - Kultur og Idræt |
4 |
3 - Natur og Miljø* |
2 |
4 - Bolig og trafik
|
3 |
5 - Socialområdet |
2 |
6 - Handel |
1 |
7 - Grøndal |
1 |
I alt |
15 |
Ad 3: Lokaludvalget tog til efterretning, at oversigt over foreninger m.v. bliver forelagt lokaludvalget på mødet i oktober.