Mødedato: 19.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Opfølgning på informationsmøde om Albertslundcykelruten etape II - anlægsprojekt på Hyltebjerg Allé

Se alle bilag

Som opfølgning på informationsmødet om supercykelsti på Hyltebjerg Allé, foreslås det, at Vanløse lokaludvalg retter henvendelse til Økonomiudvalget med henblik på at få afsat flere midler til anlægsarbejdet i forbindelse med budget 15.

Henvendelsen vil ligeledes indgå i den hvidbog forvaltningen vil lave om lokalbefolkningens tilkendegivelser til politikerne.

Tidligere beslutninger

Forbedring af Albertslundcykelruten er projekt 14 i  Bydelsplanen under udviklingsprincippet grøn mobilitet.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:

  • At lokaludvalget beslutter at skrive et brev til Økonomiudvalget, med kopi til Teknik Og Miljøudvalget og forvaltningerne.

Problemstilling

Efter at være blevet oplyst om planerne om de tiltag, der skal gøre Hyltebjerg Allé/ Linde Allé til en tilfredsstillende cykelsupersti og beboelsesgade på informationsmøde på Hyltebjerggård den 11. juni, ønsker Vanløse Lokaludvalg at informere politikerne om, hvordan man lokalt stiller sig over for planerne.

Overordnede betragtninger:

  • Vanløse Lokaludvalg beklager, at der ikke er afsat flere midler til at finde en bedre anlægsløsning.
  • Vanløse Lokaludvalg kan ikke undgå at bemærke ironien i at man gennem Hyltebjerg Allé har en cykelsupersti – uden en cykelsti.

 
Kommentarer til det konkrete forslag:

Krydsning af Grøndals Parkvej:

Det mest debatterede i planen er overkørslen ved Grøndals Parkvej.

  • Både positive og negative reaktioner på forslaget om en overkørsel mellem to heller.
  • VLU støtter venstresvingsforbud fra Grøndals Parkvej og ind på Linde Allé – med opfordring om, at skiltning foregår i god tid. Eksempelvis ved Damhussøen.  
  • VLU ønsker, at man forbereder en forbindelse til den kommende Grøndalsrute igennem Grøndalsparken, ved at indtænke dette i anlægsarbejdet.
  • VLU foreslår, at man undersøger, om der kan etableres en fodgængerovergang i forbindelse med overgangen over Grøndals Parkvej.

Linde Allé:  Cykelsti i begge retninger. Nedlæggelse af 13 parkeringspladser.

  • VLU er tilfreds med forslaget
  • Der er problemer med at der ”skæres hjørner” ved udkørsel fra Linde Allé. Dog kan man til en vis grad forvente, at dette vil udbedres af, at der kommer cykelsti med kantsten.
  • Der er problemer med krydsning af Hyltebjerg Allé ved Linde Allé for fodgængere pga. dårlige oversigtsforhold.

Hyltebjerg Allé – Ålekistevej:  2minus 1gade cykelbane i begge sider, enkeltsporet bilbane i midten.

  • VLU foretrækker, at der findes en løsning så der kan etableres reel cykelsti på strækningen. Dette kan muligvis lade sig gøre gennem ekspropriation af meget brede fortove.
  • VLU mener ikke, at løsningen med at lave bump ud over cykelbanen er optimal for cyklisterne. Kan man via andre tiltag afholde bilister fra at køre ind over cykelbane ved bump på vejbane?

 

Hyltebjerg Allé – Damhusdæmningen: Sivegade (cykelgade hvis politiets evaluering af forsøg i Vestergade bliver god)

  • Der skal på strækningen laves helt ny belysning og man vil i den forbindelse kunne rykke lygtepæle længere ind mod fliserne i fortovet. Dermed kan vindes 50-100 cm i hver side, hvilket vil kunne give den plads, man mangler for at kunne etablere reel cykelsti. VLU foretrækker reelle cykelstier på strækningen.
  • Hvis planen om at etablere sive-/ cykelgade bibeholdes, skal dette markeres MEGET tydeligt. ved skiltning og evt. med et bump, for at sikre at bilister er opmærksomme på de ændrede færdselsforhold.

Supplerende:

  • Fortov er mange steder i dårlig forfatning og kunne med fordel udbedres i forbindelse med anlægsarbejdet.
  • Belysningen på Damhusdæmningen kan med fordel udskiftes og forbedres samtidigt med det øvrige anlægsarbejde af belysningsplanen.

Løsning

Lokaludvalget giver formanden bemyndigelse til at skrive til Økonomiudvalget, med det formål, at få overvejet om man vil afsætte flere penge til anlægsprojektet, særligt i forhold til etablering af rigtig cykelsti i forbindelse med budget 15. Ligeledes bør der afsættes midler til at forbedre forholdene for fodgængere, der på dele af strækningen er meget ringe og utryg.
Synspunkter der fremkommer på lokaludvalgets møde kan ligeledes medtages.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg

Videre proces

Hvis lokaludvalget godkender indstillingen, vil formanden udarbejde en henvendelse til Økonomiudvalgetm.fl. Lokaludvalget vil løbende blive holdt orienteret om sagen

Beslutning

Lokaludvalget gav formanden bemyndigelse til at skrive til Økonomiudvalget, med det formål, at få overvejet, om man vil afsætte flere penge til anlægsprojektet, særligt i forhold til etablering af rigtig cykelsti i forbindelse med budget 15.

Ligeledes bør der afsættes midler til at forbedre forholdene for fodgængere, der på dele af strækningen er meget ringe og utrygge.

Til top