Mødedato: 19.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Temadebat: Lokaludvalgets arbejde med integration.

Lokaludvalget skal drøfte, hvorvidt og hvordan man ønsker at organisere arbejdet med temaet "integration".

Indstilling og beslutning


Formanden indstiller:
  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter, hvorvidt og hvordan udvalget kan arbejde med temaet "integration".

Problemstilling

Dette dagsordenspunkt er en temadebat, hvor lokaludvalget ikke skal træffe beslutninger.

Debatten startes med to korte oplæg fra hhv. lokaludvalgsmedlem Louiza Korkaz og tidl. boligsocialmedarbejder i Lønstrupgård Majbritt Mouridsen om, hvordan de, med udgangspunkt i egne konkrete erfaringer, har arbejdet med at udvikle og styrke de lokale netværk, og evt. bud på hvordan udvalget kan arbejde videre.

Efter de to oplæg foreslås det, at lokaludvalget fortsætter snakken i grupper. Vi forestiller os, at der bliver 3 grupper som debatterer i 15 min. hvorefter vi laver en fælles opsamling. 

Løsning

Se problemstilling.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.

Videre proces

-
/ Bent Christensen

Beslutning

Lokaludvalgsmedlem Louiza Korkaz og tidl. boligsocial medarbejder Majbritt Mouridsen holdt indledingsvis to korte oplæg for lokaludvalget.

Lokaludvalget drøftede, hvorvidt og hvordan udvalget kan arbejde med temaet "integration" i tre grupper.

Formandsskabet, Louiza Korkaz og sekretariatet holder et møde i august, med det formål at lave en indstilling til udvalget om evt. videre proces.

Til top