Mødedato: 19.06.2008, kl. 19:00

Ansøgninger til Kulturpuljen

Ansøgninger til Kulturpuljen

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 19. juni 2008

 

 

8.      Ansøgninger til Kulturpuljen

VAN  87/2008

 

 

BESLUTNING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen til 6 ansøgninger.

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. juni:

  1. Lokaludvalget besluttede at yde støtte til:

·         Vanløse Kulturhus: "Kunstskole i Vanløse Kulturhus, efterår 2008" med kr. 6.000. Midlerne bevilges til materialer.

·         Vanløse Kulturhus: Corona La Balance og Vanløse Bibliotek: "Vanløse Børneteaterfestival" med kr. 25.000 i underskudsgaranti.

·         Vanløse Kulturhus: "Klassiske koncerter i indbydende rammer" med kr. 16.300 i underskudsgaranti.

·         Vanløse Kulturhus: "Kulturoplevelser for børn/unge i Vanløse" med kr. 9.975 i underskudsgaranti.

  1. Lokaludvalget besluttede ikke at yde støtte til:
    • Vanløse Kulturhus: "Video- og fortællerfestival". Begrundelsen for afslaget er, at lokaludvalget har begrænsede midler i Kulturpuljen. Kulturhuset opfordres til at søge støtte andre steder.
    • Vanløse Kulturhus: "Børnekultur Efteråret 2008". Begrundelsen for afslaget er, at lokaludvalget har begrænsede midler i Kulturpuljen. Kulturhuset opfordres til at søge støtte andre steder.

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt beløb, bevilget beløb og restbeløb efter Vanløse Lokaludvalgs møde den 19. juni.

Kulturpuljen 2008

Budget 2008

Disponibelt beløb pr. 19/6 2008

Bevilget beløb pr. 19/6 2008

Resterende beløb pr. 19/6 2008

Kulturpuljen

Kr. 800.000

Kr. 103.147

Kr. 57.275

Kr. 45.872

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget følgende 6 ansøgninger om støtte fra Kulturpuljen:

  • Vanløse Kulturhus: "Video- og fortællerfestival" på kr. 40.928
  • Vanløse Kulturhus: "Kunstskole i Vanløse Kulturhus, efterår 2008" på kr. 30.240
  • Vanløse Kulturhus: "Børnekultur Efteråret 2008" på kr. 72.256
  • Vanløse Kulturhus: Corona La balance og Vanløse Bibliotek: "Vanløse Børneteaterfestival" på kr. 35.913
  • Vanløse Kulturhus: "Klassiske koncerter i indbydende rammer" på kr. 16.300
  • Vanløse Kulturhus: "Kulturoplevelser for børn/unge i Vanløse" på kr. 9.975

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

Vanløse Kulturhus: "Video- og fortællerfestival": BørneVideoMaraton blev afviklet første gang i 2006. Det er en årlig tilbagevendende nordisk filmkonkurrence arrangeret af True Stories, sponsoreret af Nordisk Film. I BørneVideoMaraton gælder det om at lave den bedste film inden for 48 timer. I uge 40 kommer BørneVideoMaraton til Vanløse Kulturhus for at lære skolebørn i Vanløse at lave deres egen film sammen med professionel fortæller Hans Laurens. Video Maraton står for undervisningen af selve filmdelen, hvor de gode historier bliver til små spillefilm, børnene selv skal optage og klippe. Filmene ender med at blive lagt på kulturhusets hjemmeside. Der vil være workshops for skolerne hver dag i hele ugen. I samarbejde med Video Maraton og Gi en Historie ønsker kulturhuset bl.a. at lave workshops, hvor børn lære at lave deres egen film ud fra deres historier. Pengene søges til honorarer, leje af videokameraer, transport, undervisningsmateriale osv. Der er medfinansiering bl.a. i form af lokaler, personale og PR.

Vanløse Kulturhus: "Kunstskole i Vanløse Kulturhus, efterår 2008": Vanløse Kulturhus, har tidligere gennemført en kunstskole, hvor holdet blev fyldt ud. Derfor ønsker kulturhuset at udbyde kunstskolen igen. Kunstskolen er åben, så det er ikke nødvendigvis for elever, der ønsker at fortsætte på kunstskolen, men et tilbud for alle børn i alderen 9-14 år. Underviseren er billedkunstner/cand.phil. Karen Lunden. Undervisningen foregå i kulturhusets værksted, der er et stort lyst lokale med alle de fornødne faciliteter. Børn og unge skal modtage undervisning en dag om ugen á 5 timer, mandag og tirsdag kl.14.00 – 18.00. 12 gange i alt med start 1. september. Pengene søges til honorar og materialer. Der er deltagerbetaling på 40 kr. pr. person pr. gang.

 

Vanløse Kulturhus: "Børnekultur Efteråret 2008": Arrangementerne er planlagt i samarbejde med Vanløse Bibliotek, Buster Filmfestival, BørneVideoMaraton, Gi en historie og Dansk Naturvidenskabsfestival. Ved hjælp af teaterworkshops, foredrag, teaterstykke og koncerter ønsker Vanløse Kulturhus at være med til at sætte mobning på dagsordenen lokalt for børn og unge i Vanløse for at skabe en tryg og god hverdag for disse. Målgruppen vil blive tilbudt en unik mulighed for at erhverve sig en viden om samt værktøjer til konflikthåndtering og mobning via deres deltagelse i arrangementerne, der som udgangspunkt har en kulturel indfaldsvinkel til emnet mobning. Der søges om penge til bl.a. honorar. Der er medfinansiering i form af lokaler, personale og administration.

 

Vanløse Kulturhus, Corona La balance og Vanløse Bibliotek: "Vanløse Børneteaterfestival": Festivalen giver børnefamilier mulighed for at se kvalitetsstærke børneteaterforestillinger i Vanløse – i år med en international forestilling på programmet. Der er i alt planlagt fem forestillinger. Festivalen afholdes i uge 42. Pengene søges bl.a. til hotelovernatning, diæter, flybilletter og teaterhonorarer. Der er medfinansiering i form af lokaler, administration og forplejning.

 

Vanløse Kulturhus: "Klassiske koncerter i indbydende rammer": Da kulturhuset har erfaret en interesse for klassiske koncertarrangementer, ønsker kulturhuset at arrangere koncerter i nye rammer, hvor publikum både er gæster og i selskab med de klassiske musikere. Der arbejdes med en salon/wienercafé i samarbejde med eksterne konceptudviklere. Der er planlagt tre koncerter med afholdelse i august-december. Pengene søges til bl.a. til honorarer og materialer. Medfinansieringen er i form af entréindtægter, PR for arrangementerne, catering og arbejdskraft.

 

Vanløse Kulturhus: "Kulturoplevelser for børn/unge i Vanløse": Lokaludvalget gav på sidste møde afslag på ansøgningen, da lokaludvalget ønskede arrangementerne præciseret. Nu søges der konkret til tre arrangementet med henholdsvis teatergruppen Corona-la-balance d. 8. september, sangeren Thomas Buttenchøn d. 30. oktober og bandet Klezmofobia d. 19. november. Arrangementerne sætter fokus på børn og unge i aldersgruppen 10-14 år. Der forventes et deltagerantal på ca. 150 pr. arrangement. Pengene søges bl.a. til honorarer. Medfinansieringen kommer fra fritidsklubberne, entréindtægter og Vanløse Kulturhus i form af lokaler og medarbejdere.

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen. Ansøgningerne har været behandlet af formandskabet og tovholderne samt arbejdsgruppen for kultur.

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb såfremt Vanløse Lokaludvalg på sit møde den 19. juni beslutter at yde støtte til projekterne.

Kulturpuljen 2008

Budget 2008

Disponibelt beløb pr. 19/6 2008

Ansøgt beløb pr. 19/6 2008

Resterende beløb pr. 19/6 2008

Kulturpuljen

Kr. 800.000

Kr. 103.147

Kr. 205.612

Kr. – 102.465

Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

BILAG

Bilag 1. Ansøgning fra Vanløse Kulturhus: "Video- og fortællerfestival"

Bilag 2. Ansøgning fra Vanløse Kulturhus: "Kunstskole i Vanløse Kulturhus, efterår 2008"

Bilag 3. Ansøgning fra Vanløse Kulturhus: "Børnekultur Efteråret 2008"

Bilag 4. Ansøgning fra Vanløse Kulturhus, Corona La balance og Vanløse Bibliotek: "Vanløse Børneteaterfestival"

Bilag 5. Ansøgning fra Vanløse Kulturhus: "Klassiske koncerter i indbydende rammer"

Bilag 6. Ansøgning fra Vanløse Kulturhus: "Kulturoplevelser for børn/unge i Vanløse"



 

Til top